– med historiske bånd til andre kirker i Hads Herred - Odder Kirke

Og det gyldne alter, der formodentlig var mærket af tidens tand, kunne måske
“oplives”, så menigheden – nu knælende eller stående ved nadveren fik et
indtryk af Guds storhed.
Altret blev ifølge kirkebog/regnskab fra 1612 – altså 40-50 år før hærværket –
“opkratzet og renoveret” af Peder Guldsmed, Skanderborg. Saxild Kirke opgav
næsten samtidig renovering af deres gamle altertavle, der var “overtechet”
med en tynd messingplade; for kirken solgte 1613-14 altret til Tvenstrup Kirke
og fik så opsat et protestantisk alter ? der som så meget andet blev ødelagt i
krigene 1657-59.
Odder Kirkes gyldne alter fristede til røveri (sold). Dette og den hærgede
egn med de mange forsvundne kirkebøger (Nogle blev vel genfundne som
ovennævnte fra 1612) førte til, at Odders præst Christen Hansen Blichfeldt
opfordrede – efter “Der Gud haffde ladet di onde oc forskyelige Tider komme
offuer disse lande ...” – til morgenbøn i Odder og Saxild kirker (eller
i begyndelsen udenfor den beskadigede kirke) som tak til Gud for endelig
befrielse fra de onde tider. Et dokument fra 1660 viser en aftale med kirkedegnen
Chresten Nielsen om at tage over indimellem for præsten. Der var
daglige bønner før eller efter arbejdstid, hvor bymændene (og vel også af og
til kvinder) mødte op.
I Saxild stod præsten Jens Sørensen for det kirkelige. En bedesalme derfra
lød: “ Bevar os, Gud, bevar os, ak! især fra vor ven, den vilde polak”. I den kirke
mindedes “Den strenge Polche Aeg” i indskrift på korbuens to sider. De er
næsten forsvundet og nu overkalket men kunne dog tydes ved restaureringen
1981.
Med årene indskrænkedes bønnedagene til særlige gudstjenester, sluttelig
syv gange årligt og helt efter 200 år: 1859. Odder Kirke havde jo noget at
komme efter: en fordel? For her havde man jo kirkegårdsmurene, som
polakkerne kunne skyde fra, hvor Saxild og Nølev blev en slags ødelagte fæstninger
i kampene.
Hvad der udover det gyldne alter blev hærget eller røvet, er der ikke oplysninger
om. Men først må vi vide noget om altrene og deres tilblivelse og hvor
de kom fra:
Det i vore dage først kendte alter i den nuværende kirkebygning fra katolsk
tid er formodentlig Det Gyldne Alter, som også var der det første århundrede
i protestantisk tid.
Man må formode, at kirkeherren/ejeren/stormanden har bekostet det “til
sin sjæls frelse” (som det lød i sin tid).
Det gyldne alter er fra Valdemarernes tid (Valdemar den Store 1157-82 og
Valdemar Sejr 1202-41). Altertypen var kendt rundt i Europa og vel inspireret
af Rhinlandets og westfalens altre. Flest er bevaret i Danmark og tidligere
danske områder.
Det ældste gyldne alter i Danmark er fra Lisbjerg ved Århus, hvor de
danske altre, ser det ud til, blev formet: Udhamret i kobberplader, der derefter
blev forgyldte. De viser og illustrerer mange tekster fra Bibelen. Ind mellem
billederne indsattes lysende ædelstene. Indeni bag kobberbillederne blev opfyldt
med sand eller voks som forhindrer buler. Og nogle steder er der gemt
et relikvie: helgenknogle, splint af Jesu kors eller andet helligt.
Odderaltret har, ser det ud til, en særlig historie. Frontalet: nederste del og
alterbordsforside er af udhamrede, forgyldte kobberplader og stod i kirken
– 13 –