– med historiske bånd til andre kirker i Hads Herred - Odder Kirke

Det forgyldte metal er ifølge oplysninger af støbt bronze. Det henter sin
vished i at:
1) Polakker eller andre røver-hjælpetropper måtte bruge økse- eller sværdhug
mod de to centralfigurers hoveder. Altret var måske kendt for sine relikvier
gemt i de to øverste dele. a) Himmelbuens figurs hoved: Figuren er Kristus
mellem engle. Og b) Retablets midterfigur: Kristus tronende som Verdens
Hersker, velsignende og med en bog. Ædelstenene rundt på altret var nok det
mest givende at røve! NB: Se illustration af de afhuggede hoveddele, som vel
blev fundet på gulvet efter røveriet.
2) Fordi det var bronze og derfor hårdt metal.
3) Kobberpladerne på Frontalet kunne lettere rives ud. Måske var der
relikviegemmer bag de to forsvundne plader i hver side i midten eller bag
deres runde sidefigurer, hvor den til højre også er væk. NB: Kobberplader er
bløde afh. af tykkelsen i sammenligning med bronze-plader.
Efter at krigsårene var ebbet ud i denne landsdel og derefter ramte det østlige
Danmark inklusive Skånelandene, kunne genopbygning og skovplantning
begynde her i Hads-Ning Herred.
Kirkens gyldne, beskadigede alter måtte genbruges, til man fik råd til et
nyt. I den frarøvede del midt under himmelbuen måtte noget anbringes. Det
blev det gyldne kors oppe over korbuen i skibets korgavl. Det var fra samme tid
som det gyldne alter: 1150-75 og kom siden til Nationalmuseet sammen med
det øvrige alter. En smuk kopi af korset ses i dag i korbuen over døbefonten.
For at få plads til det nedtagne kors under Himmelbuen, måtte den løftes
op på et par forhøjninger (se ill.).
Og tillid til fremtiden måtte kirkeejeren jo have haft, da et nyt alter blev
bestilt få år efter sidste krig i denne landsdel. Det var den kendte “bildtsnider
Peder Jensøn af Kolding”, der påtog sig og “med sine egne folk” at lave en ny
udskåren “altertavle med billedværk”. Der blev købt “egetømmer og fjæl”.
I 1640 var træværket udskåret, og 14 år efter udstafferet (malet). Igen
spørger man sig: Vejen til Horsens over Skanderborg var uden brolægning
(altså muddervej) og gik over flere vadesteder, især lige efter Horsens. Kunne
de stafferede dele transporteres uden skrammer hertil. Eller blev stafferingen
foretaget i Odder kirkes tårndel fra 1640 til 1654?
Før det nye alter blev placeret, blev det gamle, gyldne solgt til Tvenstrup
Kirke. Her stod det så til kirken der omkring 1820-21 (nogle steder står der
1804) blev nedrevet. Pastor Niels Blicher Randlev/Bjerager, havde sans for
lokalhistorie. Han aftalte med godsejeren på Rodstenseje, major Fr. D. von
Voss, at forære Det Gyldne Alter sammen med et fornemt røgelseskar fra
1200-tallet til Oldsagskommissionen, nu Nationalmuseet.
Det var iøvrigt pres fra godsejeren gennem årene, der fik Tvenstrup og de
omgivende landsbyers bønder til at opgive kirken. Godsejeren havde allerede
i 1674 fået kongelig tilladelse til at nedrive den formodentlig tårnløse kirke.
Men bønderne ville beholde kirken og fik så lov til det mod selv at vedligeholde
kirkebygningen. Og dele præst med Odder fik de fortsat lov til. Ja, de
dårlige veje mellem Tvenstrupbønderne og Odder var vel også en årsag til at
beholde den forfaldne kirke.
En grund til at “spare Tvenstrup Kirke væk” (mit udtryk) var gods- og kirkeejer
Jens Rodsten og hans frues ønske om gravkapel og slægtsminde. Det medførte
den sidste større ændring af kirkebygningen ude og inde, da der i 1694
blev tilbygget tværskib med gravkapel under den yderste del.
– 17 –