– med historiske bånd til andre kirker i Hads Herred - Odder Kirke
– med historiske bånd til andre kirker i Hads Herred - Odder Kirke
– med historiske bånd til andre kirker i Hads Herred - Odder Kirke
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Før kristendommens tid i Danmark havde man offer/blotsteder. Her placeredes<br />
de første <strong>kirker</strong>: Træbyggede – sandsynligvis fra Svend Tveskægs tid omkring<br />
986-1014.<br />
Måske lå der en trækirke, hvor <strong>Odder</strong> bondeby voksede op. I <strong>Hads</strong>-<strong>Herred</strong><br />
var der i hvert fald to steder, som røbede “førkristen” eksistens; nemlig Randlev<br />
<strong>Kirke</strong>, hvor offerstedet for havguden Ran lå. Neden for kirkebakken her<br />
lå vikingeflåden, og <strong>til</strong> kirkens/stedets landside lå i 800-950-årene vikingebopladsen<br />
Hesselbjerg.<br />
Man kunne sejle ind fra syd. Stednavnet blev <strong>til</strong> Randlev (lev = arv/levning).<br />
Ja. Vandet er siden sunket eller landet hævet. Det forstod man allerede i<br />
1731 oppe i Østersøen, Botniske Bugt, hvor der i vandkanten blev hugget en<br />
lige linje i klippen. I 1931 lå den udhuggede linje to meter oppe. Hvis man<br />
deraf kan slutte en ændring på 1 meter pr 100 år, lå vikingetidens vandlinje ca.<br />
5 eller 10 meter højere oppe end i dag.<br />
Stavkirken/Trækirken ved Moesgård Museum, må man tro, er rekonstrueret efter originale mål og udseende. Ligeledes at<br />
der kunne laves farver som vist på bygningen: rød og gul.<br />
Bygningens bredde ved indgangsdøren i gavlen er ca. 5 meter; så den har nemt kunnet stå der, mens kvaderstensmuren<br />
opsattes rundt om i større bredde og længde <strong>til</strong> den kommende kirke.<br />
Den anden kirke, som i denne forbindelse skal omtales, er den nu forsvundne<br />
Uld/Ulv <strong>Kirke</strong>, der blev placeret ved Ull tingsted, hvor der blev sværget ved<br />
himmelguden Ull’s ring, inden man gik ind på tingstedet.<br />
Ulv/Uld <strong>Kirke</strong> – nyere navne <strong>til</strong> kirken på <strong>Kirke</strong>bjerg Bakke – var sognekirke<br />
fra omkring 1200 <strong>til</strong> 1662. Den var valfarts- og sognekirke for Fillerup, Ondrup<br />
m.m. Valfartskirke havde de vejfarende brug for; for vejen gennem de store<br />
skove forude skulle sikres ved bøn og <strong>med</strong>itation. <strong>Kirke</strong>-inventaret var derfor<br />
særligt præget. Det kom sidenhen <strong>til</strong> Ørting <strong>Kirke</strong>, som ændrede/omfor<strong>med</strong>e<br />
det katolske præg.<br />
På loftet i den dengang tårnløse kirke blev et gyldent kors gemt og glemt,<br />
ind<strong>til</strong> godsforvalteren (på Aakær ser det ud <strong>til</strong>) et par hundrede år senere<br />
fik det sendt <strong>til</strong> Nationalmuseet. En smuk kopi blev for få år siden opsat som<br />
alterprydelse i Ørting <strong>Kirke</strong>.<br />
Resterne af Ull <strong>Kirke</strong> forsvandt i slutningen af 1800-årene. Da havde de<br />
svære bygningsrester i mange år formentlig ydet vejfarende natte- og vejrly.<br />
– 3 –
Change language