– med historiske bånd til andre kirker i Hads Herred - Odder Kirke

I den nye salmebog står der foran, at den var “Til Kirke og Huus-Andagt” og
skrevet i et let og tydeligt sprog, så “gode mennesker maae finde Trøst og
Glæde”.
Som nævnt tidligere var biskop Balle inspirator til salmebogskommisionen
og ordenes forståelighed og vejledning. Det forargede jo “de stærke jyder”.
Her er nogle verslinjer citeret:
Nummer 18: “Alt skeer, o Gud! som du det vil.
Dit bud må alting lyde ....”
22: Den kendte:
“Alvidende! dit Øie mig ransager ....”
118: “O Jesus! du har elsket mig,
Mig Synder overmaade ....”
219: “Engang jeg vaagner og mig hæver
Fra Gravens Mørke, Gravens Muld ....”
549: efter tordenvejr:
“Dit Lyn foer ud, din Torden slog,
Da truede os Døden!
Du i din Varetægt os tog ....”
Slutter med nr. 558, register samt 223 sider med Collecter, Epistler, Evangelier
og Bønner.
Og Niels Blicher satsede på at anlægge et Skolelærerinstitut i Randlev 1807.
Han påtog sig derfor at uddanne lærere i præstegården og demitterede 14
lærere i 1812. Da havde der siden 1740 ligget en skole i Dyngby på stedet, hvor
den nedbrændte kirke havde ligget til ca. 1529. Men hvordan med undervisningen
i herredets første til formålet opførte skolebygning? Det var nok en
grund til Blichers læreruddannelse.
Ved Odder Kirke slog åen oprindeligt en – formodentlig anlagt – bue udenom
nordre kirkegårdsmur. Her lå som nævnt i 1600-tallets sidste del en af bønder
simpelt opført skolebygning og et hospice, hvor man tog sig af “fattiglemmer”
som Gosmer Hospital fra 1757, der var bekostet af Rathlousdal (Ja. Gårdens
“lemmer” skulle medbringe deres ligkiste!).
Skoleindlæring havde allerede Luther anbefalet, og i 1780-erne blev en
lang skolebygning opført der, hvor man i dag drejer ind til rådhuset. Her blev
sognedegn og præstevikar Jørgen la Cour lærer fra omkring 1785-1809. Præsteembedet
kunne han som nævnt ikke få, da han nægtede at gifte sig med
præsteenken. Ja; det var jo en socialforanstaltning: enkeforsørgelse; en del af
præstelønnen!
Ved reformationen havde kongen overtaget en del af kirkens penge (korn
m.m.), og præsterne fik præstegårde, dvs. jordtilliggende styret af forpagtere.
Med stamhus-lensafløsningsloven af 1919 mistede godsejerne retten til at eje
kirker og præstegårde. Deres jord overtog staten til oprettelse af husmandsbrug
mod at betale præstelønningerne.
Som nævnt havde Odder Kirke salmetavler før 1862 (1850 er nævnt foran),
da kirkesynet det år omtalte dem. I 1904 opsattes nye tavler, der igen 1924
erstattedes af de nuværende med trekantgavl. Siden er trekanten dekoreret
med bibelske motiver.
I de mange år kirken har ligget der, har om- og tilbygning, ændringer og
vedligeholdelse hele tiden været en selvfølge.
– 31 –