væskebaseret teknik og udstrygningsteknik anvendt til screening for ...

ved screening for HSIL ikke er perfekt, vil det også resultere i færre cancertilfælde, som igen antagesat påvirke dødeligheden.Af andre fund finder modellen, 9 at der totalt set kan vindes 85 diskonterede leveår ved at screeneen årgang hvert andet frem for hvert tredje år, men at omkostningerne for samfundet vil stige ca.40%. Omkostningseffektratioen for et leveår ved øget screeningsinterval kan beregnes til ca.254.000 kr. Til sammenligning finder modellen, at omkostningerne per leveår ved at gå fra ingenscreening til screening hvert femte år for aldersgruppen 23-59 år er knap 5.600 kr., og fra screeninghvert femte til hvert tredje år er ca. 71.500 kr. Effekten af at intensivere screeningsinterval fra hverttredje år til hvert andet år svarer til den effekt, der kunne vindes ved alternativt at øge deltagerprocentenmed ca. 1,5 procentpoint. Den modellerede effekt af at øge dækningsgraden fra 70% til85% er 1.079 leveår for kohorten.I modellen er det forsøgt at estimere betydningen af at øge aldersgrænsen for screeningsprogrammetfra 59 til 69 år. Her findes at det giver 45 flere diskonterede leveår og en diskonteret meromkostningpå 12%, eller prisen på et leveår er ca. 140.000 kr. Ligesom modellens engelske ophav lider modellendog under, at den kun modellerer antallet af cancertilfælde på en rimelig måde op til cirka 65 år.Derefter finder modellen en faldende incidens af livmoderhalskræft, mens registerdata finder enstigende incidens. 10 Uoverensstemmelsen skyldes formodentlig, at datakvalitet om incidens af forstadiernetil cancer er ringere uden for den periode, hvor der rutinemæssigt gennemføres livmoderhalskræftscreening.Derfor undervurderer modellen formodentlig også effekten af at øge aldersgrænsenfor screeningsprogrammerne. Effekten af at begynde screeningsprogrammet ved 20 år i stedetfor 23 år er ligeledes modelleret. Dette giver en modelleret effekt for kohorten på 21 diskonteredevundne leveår, og en diskonteret merudgift på 12%, svarende til en pris per leveår på ca. 312.000kr. En udvidelse af screeningsintervallet giver fra et sundhedsøkonomisk perspektiv således mestmening i opadgående retning.4.6 AutomatiseringSom udgangspunkt var fokus for denne MTV ikke at vurdere muligheden for automatiseret mikroskopi.Men da nogle patologiafdelinger i Danmark, på grund af vanskelighed ved at rekrutterecytobioanalytikere, allerede nu har planer om at indføre automatisering, er de økonomiske konsekvenseraf denne automatisering søgt belyst. Dette også set i lyset af at de økonomiske beregningerved automatisering kan have konsekvenser for valget mellem de alternative teknikker. Spørgsmålvedrørende den kliniske effektivitet ved automatisering er ikke belyst i denne MTV-rapport. Veden øget automatisering kan personaleomkostningerne til mikroskopi reduceres, modsat øges omkostningernetil apparatur. I tabel 4.6 og 4.7 gengives omkostningerne til undersøgelse af celleprøverpå patologiafdelingerne i baseline-scenariet.9 Modellens primære fokus er VBT mod UST – hvorfor modelresultaterne om screeningsinterval, deltagerprocent og aldersgrænse ikke ervalideret i forhold til fx tidligere danske arbejder, men alene baseret på den engelske modelvalidering, hvorfor der kan være usikkerhedrelateret til resultaterne. De alternative modelleringer tjener således primært til at perspektivere betydningen af evt. forskelle mellem de toteknologier.10 Bilag 2.2.3 indeholder en grafisk præsentation af hhv. registerdata og modellerede data.Væskebaseret teknik og udstrygningsteknik anvendt til screening for livmoderhalskræft i Danmark 53