væskebaseret teknik og udstrygningsteknik anvendt til screening for ...

amter i forhold til at reducere andelen af opportunistiske screeninger, dvs. celleprøver foretaget udenfor screeningsprogrammer.Der blev også i spørgeskemaundersøgelsen registreret en sammenhæng mellem antallet af rykkeretil kvinder, der udebliver fra screeningsprogrammet, og amternes deltagerprocent. De fem amtermed den højeste deltagerprocent jf. tabel 5.1 sender to rykkere. To af amterne med den lavestedeltagerprocent sender tilsvarende to rykkere til kvinderne, men det skal bemærkes, at denne praksiser startet i 2005 i de pågældende amter. En eventuel effekt af de to rykkere kan dermed ikkeforventes endnu. Kræftens Bekæmpelse har på baggrund af data vedrørende deltagerprocent ogdækningsgrad set på effekten af at sende to rykkere. Heraf fremgår det, at en stor andel af kvinderne– mellem 6% og 14% – først tager imod tilbuddet om undersøgelse, når de har fået den andenrykker (2).De praktiserende lægers adfærd i relation til screeningsprogrammer kan være nøglen til at forbedreamternes deltagerprocent og mindske antallet af opportunistiske screeninger. En undersøgelse foretagetaf Kræftens Bekæmpelse baseret på otte fokusgruppeinterview med i alt 48 kvinder viste, atder er en række barrierer, der gør, at den enkelte kvinde ikke bliver undersøgt for livmoderhalskræft.Undersøgelsen afdækkede syv overordnede barrierer: 1) mangelfuld og forkert viden, 2) manglendeoplevelse af personlig relevans, 3) den gynækologiske undersøgelse, 4) frygten for en kræftdiagnose,5) hvordan man har det med at gå til lægen, 6) praktiske omstændigheder og 7) kvindernes syn påscreening. Undersøgelsen viste samtidig, at den praktiserende læge er en central person, som harindflydelse på barriererne. Det blev fremhævet, at lægen gerne må, eller ligefrem bør spille en størrerolle ved fx at tage emnet op med kvinden (3).I betragtning af, at de praktiserende læger kan spille en central rolle i forhold til at influere påde barrierer, som kan afholde den enkelte kvinde fra at deltage i screeningsprogrammer, er detbemærkelsesværdigt, at en del amter ikke sender rykkere til de praktiserende læger, hvis kvindenudebliver fra screeningsprogrammet. En vigtig forudsætning for at den praktiserende læge kan tageemnet op med sin patient er viden om, hvilke kvinder, der ikke deltager i screeningsprogrammerne.Spørgeskemaundersøgelsen viste varierende praksis for uddannelse af cytobioanalytikere. En af forudsætningernefor en pålidelig og høj screeningsstandard er veluddannede og kompetente cytobioanalytikere.Kravene til cytobioanalytikernes kvalifikationer er stigende, da der i Danmark i lighedmed fx England og Sverige kan registreres en arbejdsglidning fra patologer til cytobioanalytikere iform af, at cytobioanalytikerne i nogle amter også har ansvaret for at besvare en del af de positivecelleprøver. Men i modsætning til fx England, Norge og Sverige er der i Danmark ingen formelvidereuddannelse som sikrer, at alle cytobioanalytikere får de nødvendige kvalifikationer til at varetagescreening og diagnostik af cervixcytologiske prøver.Der er en sammenhæng mellem andelen af uegnede celleprøver og valg af egnethedskriterier. Detvil være en fordel, hvis amterne benyttede samme egnethedskriterier. Selvom danske patologer ogcytobioanalytikere i 1999 anbefalede en fælles klassifikation for cytologiske diagnoser for celleprøverfra livmoderhalsen, viste opgørelse over amternes kodepraksis, at disse retningslinier ikke bliver fulgti alle amter. Der vil her være et udviklingspotentiale for amterne/regionerne. Endvidere er der etudviklingspotentiale i forhold til at indføre systematisk kvalitetsvurdering af de celleprøver, praktiserendelæger foretager.Kontrol og opfølgningsprocedure er et andet område, som med fordel kan undersøges nærmere afdet faglige miljø og gøres til genstand for et område, der kan forbedres. Der kan registreres storeforskelle i amternes opfølgningsprocedure, især i forhold til de lette celleforandringer.Andre semiautomatiske og automatiske teknikkerGenerelt er der mangel på cytobioanalytikere og pga. alderssammensætning må det forventes, atefterspørgslen og mangelen på kvalificerede cytobioanalytikere vil stige i hele Danmark inden forVæskebaseret teknik og udstrygningsteknik anvendt til screening for livmoderhalskræft i Danmark 68