væskebaseret teknik og udstrygningsteknik anvendt til screening for ...

IndledningBaggrund for projektetDen cervixcytologiske prøve, Papanicolaou smear (Pap smear) blev populariseret af Dr. GeorgiosPapanicolaou for mere end 50 år siden. Den baseres på en mikroskopiundersøgelse af udstrygningaf celler opsamlet fra livmoderhalsen. Teknikken benævnes i den følgende UST. Metoden var denførste, der blev indført til screening mod livmoderhalskræft og i 1986 blev den af Sundhedsstyrelsenanbefalet som den teknik, der skal anvendes ved screeningsprogrammer mod livmoderhalskræft.Fokusering på de falsk negative og uegnede prøver samt overvejelser i retning af automatiseretscreening førte til udvikling af den væskebaserede teknik (VBT), som er en ny teknik til præpareringaf celleprøver fra livmoderhalsen. Der findes flere væskebaserede systemer, men især to præparationssystemeranvendes: ThinPrep (Cytyc) og SurePath/PrepStain (TriPath). Begge systemer er godkendteaf Food and Drug Administration (FDA) i USA; ThinPrep i 1996, SurePath/PrepStain i 1999.Der forligger talrige artikler, som viser, at incidensen af celleprøver med abnorme celler stiger vedanvendelse af VBT sammenlignet med UST. Det er imidlertid ikke med sikkerhed dokumenteret,at den kliniske effekt stiger, målt ved øget sensitivitet (1-6). Center for Evaluering og MedicinskTeknologivurdering (CEMTV) anmodede derfor MTV-enheden ved Århus Universitetshospital omat udarbejde en hurtig MTV-rapport vedrørende sammenligning af UST og VBT.I flere af artiklerne konkluderes, at VBT er mindre personaleressourcekrævende end UST. I de flesteartikler beskrives udelukkende tid anvendt til mikroskopi. Der forligger ingen undersøgelser, somspecifikt angiver tid anvendt til præparering og tid anvendt til mikroskopi, og der findes ingenundersøgelser, som angiver den samlede tid til undersøgelse af celleprøver fra livmoderhalsen fra demodtages til svar foreligger, inkl. tidsforbrug for alle faggrupper.Da en eventuel anbefaling af indførelse af VBT i Danmark er afhængig af økonomien ved indførelseaf teknikken, ønskede man i forbindelse med MTV-projektet at få belyst tidsforbruget for forskelligeaktiviteter ved anvendelse af UST sammenlignet med VBT.TidsstudieteknikkerDe mest anvendte metoder til direkte måling af tidsforbrug er tidsmåling ved stopur eller frekvensstudier.Ved frekvensstudiet inddrages samtlige ansatte ved de undersøgte aktiviteter, resultaternegiver således et mere sandt billede af personaleforbrug end stopursmetoden, hvor enkeltpersonerregistrerer tidsforbrug til de undersøgte aktiviteter (7, 8).Frekvensstudieteknikken er bedst egnet, hvis de undersøgte aktiviteter udgør størstedelen af deltagernestid, mens stopursmetoden omvendt er bedst egnet, hvis de undersøgte aktiviteter kun udgør enmindre del af deltagernes tid. Det skyldes, at man for deltagere i et frekvensstudie skal registrereralle aktiviteter for deltagerne for bagefter kun at bruge en meget lille del af registreringerne.FrekvensstudieteknikkenFrekvensstudieteknikken bygger på, at der stikprøvevis på tilfældige tidspunkter foretages et stortantal observationer, som klassificeres inden for i forvejen definerede aktiviteter. Frekvensstudieteknikkener en statistisk model til at estimere de enkelte aktiviteters procentvise andel af det samledetidsforbrug.Hvis man fx ønsker at vurdere, hvor meget tid cytobioanalytikerne bruger på at mikroskopere, kanman på et antal tilfældigt valgte tidspunkter gå forbi cytobioanalytikernes arbejdsplads og hver gangnotere, om cytobioanalytikerne mikroskoperer eller foretager sig andet. Hvis man således ud af1000 observationer finder, at cytobioanalytikerne mikroskoperer svarende til 400 observationer ogforetager sig andet svarende til 600 observationer, bliver resultatet, at cytobioanalytikerne brugerVæskebaseret teknik og udstrygningsteknik anvendt til screening for livmoderhalskræft i Danmark 76