Metode til risikovurdering af gasproducerende ... - Miljøstyrelsen

(eller derunder) viser modelberegningerne, at ændringer i atmosfæretrykketkan være en væsentlig drivkraft i forhold til indendørs-udendørstrykforskelle.Det skal bemærkes, at ovenstående sammenligninger ikke tager hensyn til,hvorfra den indtrængende jordluft kommer. For den konstante 3 Pa trykforskeler det et bestemt jordvolumen mellem huset og jordoverfladen, somgennemskylles med en given hastighed (indflydelseszonen). Hvis man tilførerlidt lossepladsgas til dette volumen, vil denne gas før eller siden komme ind ibygningen. For faldet i det atmosfæriske tryk er situationen anderledes. Herberor strømningen på en ekspansion af jordluften i reservoiret under huset.Ved et givet trykfald på f.eks. 30 hPa udvider jordluften sig med ca. 3 %. Fordybereliggende dele af reservoiret giver denne ekspansion kun anledning til etlille flow, men for de øvre jordlag vil flowet øges, da det også vil være påvirketaf flowet fra de dybere liggende lag. For lossepladsgas, der befinder sig i dennederste del af reservoiret, vil faldet i det atmosfæriske tryk kun give anledningtil, at lossepladsgassen bringes lidt opad, som forsøgt illustreret i figur5.6, og lossepladsgassen vil ikke automatisk blive bragt ind i huset. Som detkan ses af figur 5.6, vil det kun være lossepladsgas, som befinder sig i denøverste del af reservoiret, der kommer ind i indflydelseszonen, og somdermed vil kunne sive ind i bygningen.Figur 5.6Ilustration af jordgassens udvidelse under et lavtryk. Poreluften i dendybereliggende del af reservoiret (den mørke del) vil blive i bunden afreservoiret, medens poreluften i den øvre del af reservoiret (den lyse del)presses op og ud af jorden5.1.2.4 Andre drivkræfterDer findes også andre drivkræfter end atmosfæretryksændringer ogindendørs-udendørdtrykforskelle.Pga. gasdannelse i lossepladsen har denne ofte et overtryk i forhold tilomgivelserne. Et overtryk op til 20 hPa er normalt for lossepladser med108