Metode til risikovurdering af gasproducerende ... - Miljøstyrelsen

En lang række af de kendte gasulykker, der skyldes indsivende lossepladsgas, ersket i perioder med faldende atmosfærisk tryk. Der foreligger også feltmålinger,som viser, at der kan komme udgasninger fra jordoverfladen, når trykket falder.Derimod er det mindre godt belyst, hvordan sådanne trykfald påvirkerindtrængningen af jordgas til huse. Undersøgelser af radon tyder på, at trykfaldetkun har en ringe betydning for indtrængningen af jordgas til huse. Som beskrevet ide forgående afsnit vil ændringerne i atmosfæretrykket derimod have storindflydelse på gasmigrationen i jorden, og dermed efterfølgende pågaskoncentrationerne i indflydelseszonen. I perioder med faldende atmosfæretrykkan gaskoncentrationerne i indflydelseszonen stige, og derved vilgaskoncentrationerne i den jordgas, der siver ind i bygningen, også stige.2.3.3.2 Gaspermeabilitet og kontaktzoneIndtrængningsraten stiger med jordens gaspermeabilitet. Der er stort setproportionalitet mellem jordens gaspermeabilitet og indtrængningen i en bygning.Modelberegninger viser, at hvis der for en given bygning sker en luftindtrængningpå omkring 1,6 m³/time ved en gaspermeabilitet på 10 -10 m² i jorden, så vilgasindtrængningen kun være 0,18 m³/time ved en gaspermeabilitet på 10 -11 m² og0,018 m³/time ved en gaspermeabilitet på 10 -12 m².Det kapillarbrydende lag, antallet af revner i betondækket og revnernes størrelsespiller naturligvis en rolle for jordluftindtrængningens størrelse. Revnebredden harspecielt betydning ved små revner. Revner bredere end 1 mm er så store, atgasindtrængningen stort set sker uhindret, og gasindtrængningen er stort set densamme, uanset om revnen er 50 eller 1 mm bred. Først når revnen kommer underen brøkdel af en mm, begrænses indtrængningen væsentligt.Det kapillarbrydende lag spiller en vigtig rolle for indtrængningen: Det skyldes, atjorden ikke er homogen (men f.eks. opsprækket), og at revnerne i betondækket erspredt over gulvarealet. I sådanne tilfælde vil det kapillarbrydende lag tilvejebringeen god kobling mellem særligt hurtige transportveje i dækket og i jorden.Eksperimentelle undersøgelser og modelberegninger har vist, at hvis man betragtermindre revner eller huller i betondækket (fremfor en enkelt sammenhørende revnelangs hængende dæk og ydermur), da vil indtrængningen til et hus uden kapillarbrydendelag stort set være proportional med det samlede lækareal af revner. For etsådant hus vil indtrængningen altså direkte afhænge af antallet og størrelsen afrevnerne. For huse med et kapillarbrydende lag vil lækarealet derimod være udenbetydning, hvis dækket blot er "punkteret" et enkelt sted. For sædvanlige danskehuse med kapillarbrydende lag kan man altså ikke forvente, at indtrængningen afjordluft kan begrænses væsentligt ved at tætne dækket, med mindre man effektivtstopper alle utætheder.2.3.4 Antændelse af gasFor at der kan opstå en brand/eksplosion i en blanding af lossepladsgas og luft, skalder være en antændelseskilde. Antændelse kan skyldes alt fra åben ild i form afpejse, brug af tændstikker og rygning til mindre åbenlyse antændelseskilder somelinstallationer, oliefyr eller gnistdannelse pga. f.eks. mekanisk friktion. Det kanderfor sjældent helt afvises, at der er mulige antændelseskilder, og i bygninger derf.eks. anvendes til helårsbeboelse, må man som udgangspunkt antage, at der altidvil være antændelseskilder.28