2 Fysisk-kemisk karakteristika <strong>af</strong>lossepladsgasHovedkomponenterLugtDensitetLossepladser, hvor der er deponeret bionedbrydeligt <strong>af</strong>fald, vil producerelossepladsgas i flere årtier efter, at deponeringen er ophørt. Som det fremgår<strong>af</strong> kapitel 3.1 i dette bilag, vil lossepladsgassens hovedkomponenter metan(CH 4) og kuldioxid (CO 2) ofte <strong>til</strong>sammen udgøre mere ned 95 % <strong>af</strong> gasvolumenetmed koncentrationer <strong>af</strong> metan på omkring 55 % v/v CH 4og kuldioxidpå ca. 45 % v/v CO 2. De øvrige komponenter i lossepladsgassen udgørtypisk mindre end 1 % v/v. Under visse forhold kan andre stoffer også forekommei høje koncentrationer, f.eks. brint (H 2), kvælstof (N 2) og svovlbrinte(H 2S).Både metan og kuldioxid er klare lugtfrie gasser, som derfor ikke umiddelbartkan detekteres <strong>af</strong> de menneskelige sanser. Den karakteristiske lugt <strong>af</strong> lossepladsgasstammer fra sporgasser som f.eks. flygtige fede syre og svovlholdigeforbindelser. Mercaptaner er en gruppe <strong>af</strong> svovlholdige organiske stoffer, derspecielt ved yngre lossepladser kan give anledning <strong>til</strong> kr<strong>af</strong>tige lugtproblemer,hvor det er nødvendigt at fortynde stofferne op <strong>til</strong> 1 million (10 6 ) gange for atkomme under lugtgrænsen /1/.Kuldioxid, der er tungere end luft, har en relativ densitet i forhold <strong>til</strong> atmosfæriskluft på 1,53, medens metan, der er lettere end luft, har en relativ densiteti forhold <strong>til</strong> atmosfærisk luft på 0,55. Teoretisk set er lossepladsgas derforlettere end atmosfærisk luft ved metankoncentrationer over 54 % v/v, ogtungere end luft ved metankoncentrationer under 54 % v/v. Da lossepladsgasofte har et højt vandindhold, er frisk lossepladsgas typisk tungere end luft.Lossepladsgas, der har migreret gennem jorden, vil oftest have ændretsammensætning, bl.a. vil forholdet mellem metan og kuldioxid være ændret,ligesom vandindholdet vil være reduceret.I tabel 2.1 er ops<strong>til</strong>let en række typiske værdier for de fysisk-kemiskeegenskaber for hovedkomponenterne i losseplads og atmosfærisk luft.Tabel 2.1Typiske værdier for hovedkomponenterne i lossepladsgas og atmosfærisk luft. Værdierne gælderunder standardforhold, dvs. 1 atm. tryk (= 1013 hPa), og 0°C (=273,15 Kelvin)Gas Densitet Viskositet Diffusions koefficient Opløselighed Baggrundskoncentrationρ (g/Nm³) µ (N sek./m²) luft D 0 (m²/s) (g/l) atm. luftCH 4CO 2720198011,0 x 10 -614,7 x 10 -6 2,0 x 10 -51,5 x 10 -5 0,0251,690,00016 %0,03 %N 2O 21160133017,6 x 10 -614,7 x 10 -6 2,2 x 10 -52,2 x 10 -5 0,0180,03678,08 %20,95 %EnhederI litteraturen anvendes ofte forskellige enheder for f.eks. tryk ogkoncentrationen jf. box 1.57
Box 1Tryk:Koncentration:Ofte benyttede enheder for tryk og koncentration1 atm = 1013 hPa = 1,013 x 10 5 Pa = 1,013 bar = 760 mm Hg = 10 m H 2 O1 % v/v = 1 vol.% = 10.000 ppm = 1 mol % (gælder kun for gasser)2.1 Brandbare gasblandingerPå grund <strong>af</strong> lossepladsens indhold <strong>af</strong> metan og andre brandbare gasser, villossepladsgas oftest være en brandbar gas. Antændelsen <strong>af</strong> brandbare metanblandingervil i det åbne rum bevirke hurtig forbrænding <strong>af</strong> gasblandingen. Iet lukket rum, hvor produkterne <strong>af</strong> forbrændingen ikke kan undslippe, vilforbrændingen på grund <strong>af</strong> den varmeudvikling, der sker ved branden, virkesom en eksplosionsbrand. Oftest vil en sådan eksplosionsbrand kun bliveomtalt som en gaseksplosion.Som det fremgår <strong>af</strong> <strong>af</strong>snit 3.1, vil lossepladsgassen være anaerob og indeholdevæsentlige koncentrationer <strong>af</strong> metan under det meste <strong>af</strong> <strong>af</strong>faldscellen/lossepladsenslivscyklus, også selvom der efter fase IV sker indtrængning <strong>af</strong> atmosfæriskluft i stigende mængder. Når atmosfærisk luft trænger ned i de øvrefyldlag, vil der opstår en blanding <strong>af</strong> metan og ilt i poreluften. Det er dogekstremt sjældent, at man kan måle signifikante koncentrationer <strong>af</strong> bådemetan og ilt i poreluften. Dette skyldes, at metanoxiderende bakterier omsættermetan og ilt <strong>til</strong> kuldioxid efter ligningen vist i box 2. Reaktionen foregårnormalt meget hurtigt og helt <strong>til</strong> ende, det vil sige <strong>til</strong> enten ilt eller metan eropbrugt.Box 2MetanoxidationCH 4 + 2O 2 → CO 2 + 2H 2 ODa lossepladsgas, der indeholder metan, er helt iltfri, er det nødvendigt, atder sker en opblanding med atmosfærisk luft for, at der kan opstå brandbaregasblandinger. I figur 2.1 er indtegnet grænserne for, hvornår blandinger <strong>af</strong>metan i luft er brandbare (det trekantede område). Under normale trykforhold(1 atm) er metan brandbar i koncentrationer mellem 5,3 % og 14,0 %v/v CH 4. Grænserne for, hvornår blandingerne <strong>af</strong> metan er brandbar, øges ensmule <strong>til</strong> mellem 5,0 og 15,0 % v/v CH 4, hvis sammenblandingen sker i etmindre lukket rum, som f.eks. hulrum i en bygning. Nedre eksplosionsgrænse(5,0 % v/v) kaldes LEL (Lower Explosion Limit) og øvre eksplosionsgrænse(15,0 % v/v) kaldes UEL (Upper Explosion Limit). I gasblandinger med højekoncentrationer <strong>af</strong> inerte gasser f.eks. N 2og CO 2vil spændet mellem LEL ogUEL mindskes, jf. figur 2.1 (punkt 1). Antændelses- og eksplosionsgrænsernefor lossepladsgas er ofte mere komplekse end vist i figur 2.1, idet lossepladsgasindeholder en lang række forskellige stoffer i varierende koncentrationer.58
- Page 1 and 2:
Miljøprojekt Nr. 648 2001Teknologi
- Page 3 and 4:
IndholdINDHOLD 3FORORD 9SAMMENFATNI
- Page 5 and 6: BILAGSFORTEGNELSEBilag 11 INDLEDNIN
- Page 7: Bilag 51 INDLEDNINGDanske og udenla
- Page 11 and 12: Sammenfatning og konklusionerIndled
- Page 13: være begrænsning af gasindtrænge
- Page 16 and 17: permanently injured. The collected
- Page 18 and 19: 1 IndledningDer findes i Danmark ca
- Page 20 and 21: Der er i kapitel 4 foretaget en gen
- Page 22 and 23: affaldets volumen blev mindsket. I
- Page 24 and 25: I lossepladser, hvor der er en kraf
- Page 26 and 27: lossepladsgas viser, at der stadig
- Page 28 and 29: En lang række af de kendte gasulyk
- Page 30 and 31: En årsag er en udgangshændelse, d
- Page 32 and 33: 3 Risikovurdering ved anvendelse af
- Page 34 and 35: I topteksten anføres desuden dato
- Page 36 and 37: Faserne I til III er så kortvarige
- Page 38 and 39: de forhold hvor gasmigrationen ikke
- Page 40 and 41: fysiske" regler for handlinger, f.e
- Page 42 and 43: Tabel 3.10Fyldhøjden/højden af de
- Page 44 and 45: at hvis halvdelen af revnerne i et
- Page 46 and 47: Oftest vil man dog kunne anvende me
- Page 48 and 49: 3.5.3 Vurdering af sikkerhedDet for
- Page 50 and 51: forståelsen af lossepladsen og der
- Page 52 and 53: simpel ombygning anvendes til konti
- Page 54 and 55: Bilag 1 Lossepladsgas1 IndledningLo
- Page 58 and 59: 22,00%20,00%Blandinger der ikke kan
- Page 60 and 61: Tabel 2.2Koncentrationsgrænser for
- Page 62 and 63: (uger/måneder). Under særlig forh
- Page 64 and 65: anaerobe zone bliver dannet kuldiox
- Page 66 and 67: småskala forsøg i laboratoriet, v
- Page 68 and 69: Gasproduktion (Nm³/t * år)14,0012
- Page 70 and 71: Fase VII Jordluftfase, I denne fase
- Page 72 and 73: 4.1.1 Diffusiv transportDiffusion s
- Page 74 and 75: I porøse medier, hvor porernes dia
- Page 76 and 77: 4.2.2 Menneskeskabte gasmigrationsv
- Page 78 and 79: gassen kan undslippe horisontalt. D
- Page 80 and 81: I ovenstående analyse er der ikke
- Page 82 and 83: Som det ses af figur 4.7,er der en
- Page 84 and 85: 4.2.5.2 NedbørNedbør kan have ind
- Page 86 and 87: Figur 4.8Gasmigration i højpermeab
- Page 88 and 89: atmosfærisk luft (21 % O2 og 79 %
- Page 90 and 91: 4.3.1 Stationære forholdPermeabili
- Page 92 and 93: Ved risikovurderingen foretages en
- Page 94 and 95: Tabel 4.6Metanfluxen (q) i forskell
- Page 96 and 97: etragte en 2-dimensional model, hvo
- Page 98 and 99: 5 Indtrængning af gas i bygninger5
- Page 100 and 101: TerrændækModelhuset, som er benyt
- Page 102 and 103: dækket. Jordens gaspermeabilitet e
- Page 104 and 105: hvor: L er den vejlængde trykket s
- Page 106 and 107:
5.1.2.3 Sammenligning mellem drivkr
- Page 108 and 109:
lavpermeabel top /1/. Dette overtry
- Page 110 and 111:
Atmosfærisk tryk[hPa]1025102010151
- Page 112 and 113:
lossepladsgas i jorden udenfor. Der
- Page 114 and 115:
RumventilationEt øget luftskifte (
- Page 116 and 117:
Tabel 5.2Volumenandel (i %) af bygn
- Page 118 and 119:
14/ Andersen, C.E., Koopmans, M. og
- Page 120 and 121:
Bilag 2 Undersøgelsesstrategi1 Ind
- Page 122 and 123:
2 OrienteringsfasenFørste led i en
- Page 124 and 125:
Første risikovurderingPå baggrund
- Page 126 and 127:
På baggrund af kortlægningen af l
- Page 128 and 129:
Opbygningen af målepunktet kan for
- Page 130 and 131:
Figur 3.2Hul fra slagsondeFordelen
- Page 132 and 133:
Figur 3.3Princip for indretning af
- Page 134 and 135:
foretages. Målingen foretages med
- Page 136 and 137:
tidsperiode (dage). Ved vurdering a
- Page 138 and 139:
Som beskrevet i bilag 1, afsnit 3 v
- Page 140 and 141:
eskrivelse af hvilke overvejelser,
- Page 142 and 143:
Bilag 3 Barrierediagrammer1 Barrier
- Page 144 and 145:
"ELLER""OG"ÅrsagÅrsag1 1ÅrsagÅr
- Page 146 and 147:
1.4.2 PointsystemTil pointgivningen
- Page 148 and 149:
Barriere 1Årsag Konsekvens Σ = 61
- Page 150 and 151:
pr. år kan et FAR-tal på 5,5 omre
- Page 152 and 153:
2 Generelle barrierediagrammer2.1 I
- Page 154 and 155:
155
- Page 156 and 157:
3 Eksempler på anvendelse3.1 Indle
- Page 158 and 159:
Lokale i stueplan i erhvervsbyggeri
- Page 160 and 161:
161
- Page 162 and 163:
3.3 Krybekælder under erhvervsloka
- Page 164 and 165:
3.4 Krybekælder under erhvervsloka
- Page 166 and 167:
dog 15,5 point for såvel håndvær
- Page 168 and 169:
RisikovurderingDer opnås derfor i
- Page 170 and 171:
3.7 Bolig placeret uden for stor lo
- Page 172 and 173:
Da fyldhøjden i lossepladsen er 16
- Page 174 and 175:
3.8 Gravearbejde på losseplads (3A
- Page 176 and 177:
3.9 Reparationsarbejde i brønd på
- Page 178 and 179:
Bilag 4 Resume af forprojektet1 Ind
- Page 180 and 181:
3 Gaslossepladser i Danmark,statusD
- Page 182 and 183:
5 RisikovurderingDet er anført, at
- Page 184 and 185:
Transporten fra jord til hus gennem
- Page 186 and 187:
6 Risikoanalytiske forholdI forbind
- Page 188 and 189:
2 Danske erfaringerI 1993 udarbejde
- Page 190 and 191:
Uddybende data for ulykken:Har amte
- Page 192 and 193:
Et enkelt amt foreslog, at arbejdst
- Page 194 and 195:
3 Udenlandske erfaringerUdenlandske
- Page 196 and 197:
Land International samarbejdspartne
- Page 198 and 199:
7) Is it common procedure to collec
- Page 200 and 201:
Land og stedÅrstalAfstandtil LPHæ
- Page 202 and 203:
Som det fremgår af tabel 3.2, find
- Page 204 and 205:
Operational Practice). Fra Australi
- Page 206 and 207:
Quebecs gældende regelsæt er fra
- Page 208 and 209:
hvilket har betydet, at store volum
- Page 210 and 211:
Vegetations skaderAndre ulykkerEt s
- Page 212 and 213:
5.2 Kategorisering af skadetyperKon
- Page 214 and 215:
6 Referencer/1/ Gas I danske lossep