Metode til risikovurdering af gasproducerende ... - Miljøstyrelsen

gassen kan undslippe horisontalt. Da gasmigrationen alt overvejende sker iden umættede zone, vil det være lossepladsens dybde/mægtighed i denumættede zone, der er afgørende. Den del af lossepladsen, der eventuelt liggeunder grundvandsspejlet, vil kun i mindre omfang have betydning for denhorisontale gasmigration.Ved lossepladser, hvor opfyldningen er sket på terræn, vil kontaktfladen modjorden være begrænset, og den horisontale gasudsivning vil derfor væremindre fra denne type af lossepladser.Gassens mulighed for at undslippe horisontalt vil både afhænge af lossepladsensslutafdækning og lossepladsens udformning. I figur 4.3 har lossepladserneB) og C) den samme kontaktflade mod jorden, men fordi lossepladstypeC) har en væsentlig opfyldning over terræn, vil gassen fra den nedre del aflossepladsen have svære ved at undslippe til overfladen af lossepladsen, hvorforder alt andet lige vil ske en større horisontal gasmigration fra lossepladseraf type C) end fra lossepladser af type B).4.2.5 Meteorologiske faktorerDe meteorologiske forhold har stor betydning for variationerne i gasmigrationen.I Danmark har det specielt været ændringer i det atmosfæriske tryk,der er blevet fokuseret på /5/, men bl.a. undersøgelser og overvågning udført iforbindelse med afværgeforanstaltninger har vist, at der ikke er et entydigtforhold mellem gasudsivningen og variationerne i atmosfæretrykket, og atandre meteorologiske forhold som nedbør, temperatur og vindforhold ogsåhar betydning.4.2.5.1 Variationer i atmosfæretrykketUdover trykforskelle forårsaget af gasdannelsen kan der tillige opstå midlertidigetrykforskelle forårsaget af ændringer af det atmosfæriske tryk (høj- oglavtrykspassager). På ældre lossepladser er gasdannelsen langsom, og degenerelle trykforskelle mellem lossepladsen og atmosfæren er derfor begrænsede.Konvektiv transport ud af lossepladsen i større udstrækning vil derforvæsentligst kunne ske i forbindelse med hurtige ændringer af det atmosfærisketryk (lavtrykspassager).Det atmosfæriske tryk varierer på forskellige tidsskalaer (fra sekunder tildage). Sådanne trykændringer udbredder sig diffusivt i jorden medudbredelsestider, som afhænger af permeabilitet og porøsitet. Jorden reagererikke på ændringer af atmosfæretrykket, som er "for hurtige" i forhold tiljordens endelige tidsrespons.For at vurdere hyppigheden af forskellige størrelser af trykfald er der foretageten statistisk analyse af en tidsserie af det atmosfæriske tryk. Data erstillet til rådighed af Afd. for Vindenergi og Atmosfærefysik, ForskningscenterRisø. Målingerne er foretaget i 8 meters højde på Risø. Målefrekvensen er 1måling per 10 minutter. Datasættet strækker sig fra 1. januar 1997 til 31.december 1999.Figur 4.4 viser et eksempel på det tidsmæssige forløb af atmosfæretrykketomkring orkanen den 3. december 1999. Ved hjælp af en simpel filtrering afdata er perioder med sammenhængende trykfald og trykstigninger79