13.07.2015 Views

Metode til risikovurdering af gasproducerende ... - Miljøstyrelsen

Metode til risikovurdering af gasproducerende ... - Miljøstyrelsen

Metode til risikovurdering af gasproducerende ... - Miljøstyrelsen

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Tabel 4.2Typiske værdier for permeabilitet (k) for forskellige jorder, /1/ og /5/ samtempiriske værdier fundet ved feltforsøg i Danmark /COWI/Jordtype Gaspermeabilitet (k), m²/1/ /5/ Empiriske værdierMoræneler 10 -18 - 10 -1610 -13Lermuld10 -17 - 10 -15Ler10 -17 - 10 -15Muldet siltSilt10 -16 - 10 -1410 -16 - 10 -14SandmuldLeret sandFin sandMedium sandGroft sandGrus10 -15 - 10 -1310 -16 - 10 -1410 -13 - 10 -1110 -12 - 10 -1010 -11 - 10 -910 -10 - 10 -8 10 -122 x 10 -11 1 x 10 -121 x 10 -12 - 4 x 10 -112 x 10 -11 - 6 x 10 -116 x 10 -11 - 3 x 10 -10Erfaringerne fra radonundersøgelser viser, at specielt de lerede jorder har enmeget højere gaspermeabilitet end de værdier, der typisk angives i lærebøgerog andre opslagsværker som f.eks. /1/. Dette skyldes sandsynligvis <strong>til</strong>stedeværelsen<strong>af</strong> opsprækninger og højpermeable sandslirer i leren. Vandindholdeti leren vil også have stor betydning for permeabiliteten, hvor et højt vandindholdvil give en lav gaspermeabilitet, idet de mange små porer i leren letlukkes <strong>af</strong> vandet. For lerede jorder har vandindholdet desuden betydning forhvor opsprækket jorden er. Når lerjorden udtørrer, vil der opstå store sprækkeri leren, der øger gaspermeabiliteten med flere dekader. Hvis vandindholdetstiger i jorden, vil sprækkerne forsvinde igen. I meget tørre perioder, vilgaspermeabiliteten i lerede jorder derfor være væsentligt forhøjet. I denumættede zone under bygninger vil moræneleren ligeledes ofte være udtørretog opsprækket, hvorfor gaspermeabiliteten under bygningerne kan væreforholdsvis stor, selv i lerede jorder.Fyld i lossepladser vil have en meget varierende permeabilitet, og der findes ilitteraturen meget få referencer <strong>til</strong> gaspermeabilitet i fyld. Ven<strong>til</strong>ationsforsøg iforbindelse med dimensionering <strong>af</strong> gasindvindingsanlæg har vist, at der ofteer en forholdsvis høj permeabilitet i nyere lossepladser, og ofte er den horisontalepermeabilitet (på langs <strong>af</strong> <strong>af</strong>faldslagene) i samme størrelsesorden sompermeabiliteten for groft sand, eller grus /1/. På grund <strong>af</strong> lagdelingen i <strong>af</strong>faldetvil den vertikale gaspermeabilitet ofte være størrelsesordner mindre.I princippet vil permeabiliteten i fylden falde i takt med, at fylden bliver ældre,og fylden sætter sig. Ven<strong>til</strong>ationsforsøg i forbindelse med dimensionering<strong>af</strong> <strong>af</strong>værgeforanstaltninger har vist, at der også i de ældre <strong>af</strong>faldsdepoter, hvorfylden er 30-40 år gammel, ofte er en forholdsvis høj permeabilitet. Dette kanbl.a. skyldes, at deponeringen dengang ikke foregik på samme måde som idag, f.eks. blev fylden ikke kompakteret lige så effektivt, som det foregår idag.Forskelle i de geologiske lag bevirker, at gasmigrationen ikke sker homogent,men at den geogr<strong>af</strong>iske udbredelse <strong>af</strong> gasmigrationen kan variere meget.Specielt i moræne<strong>af</strong>lejringer kan der være meget stor variation i morænensindhold <strong>af</strong> ler og sand, og dermed i permeabiliteten. Gasmigrationen vilhovedsageligt ske i de lag med højest permeabilitet som illustreret i figur 4.1og 4.8.76

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!