Metode til risikovurdering af gasproducerende ... - Miljøstyrelsen

Sammenfatning og konklusionerIndledningIgennem de sidste ca. 10 år har vi i Danmark haft fokus på de risici, somlossepladsgas kan udgøre for bygninger og andre menneskeskabte konstruktioner,der er beliggende på og omkring såvel de idriftværende affaldsdeponier som de nunedlagte lossepladser. Erfaringerne har vist, at det er vanskeligt at foretage enkvalificeret vurdering af risikoen for gaseksplosion og andre risikoaspekter, som erforbundet med udsivning af lossepladsgas til omgivelserne. Vanskelighedernebestår bl.a. i, at der er tale om akutte risici, hvorfor det er nødvendigt at foretagerisikovurderingen udfra nogle ekstreme situationer, dvs. under værst tænkeligeforhold, og ikke ud fra en gennemsnitsbetragtning. En eventuel gasindtrængning ibygninger o. lign. vil ikke sker med konstant flow, men vil derimod kunne varieremeget i løbet af få timer. Da de mekanismer, der styrer gasmigrationen oggasindsivningen i bygninger, ikke kendes i detaljer, er det vanskeligt at opstille enpræcis beskrivelse af de værst tænkelige forhold. Risikovurderingen aflossepladsgas adskiller sig således på væsentlige punkter fra risikovurderingen aftraditionelle jord- og grundvandsforureninger. Danske erfaringer medrisikovurdering af lossepladsgas viser da også, at det ikke umiddelbart er muligt atoverføre koncepter fra f.eks. risikovurderinger af miljøfremmede stoffer iporeluften til lossepladsgas.Både blandt de regionale miljømyndigheder og de rådgivende ingeniører har derværet et behov og ønske om, at der blev udarbejdet et koncept for risikovurderingaf lossepladsgas. I 1995 fik Miljøstyrelsen udarbejdet et forprojekt til at belysemulighederne for udarbejdelse af et sådant risikovurderingskoncept, se bilag 4. Påbaggrund af anbefalingerne i forprojektet iværksatte Miljøstyrelsen et projekt underTeknologiudviklingsprogrammet til udvikling at et risikovurderingskoncept forlossepladsgas. Hovedformålet er primært at udvikle et værktøj til risikovurdering affaren for gaseksplosioner ved bygninger på eller omkring gamle nedlagte lossepladser.Projektet blev iværksat i juni 1999 og afsluttes med denne rapport.VidenindsamlingIndledningsvis i projektet er der indsamlet oplysninger om dels danske ogudenlandske gasulykker, dels erfaringer med risikovurdering af gasmigration(gasudsivning) fra lossepladser. Der er således rettet henvendelse til de 14 amtersamt Frederiksberg og Københavns Kommune for at indhente deres erfaringer ogstrategier med lossepladsgas og herunder også om deres kendskab til ulykkerforårsaget af lossepladsgas. Resultaterne fra dataindsamlingen viste bl.a., at der kunforeligger oplysninger om ganske få ulykker i Danmark, og at de faktuelleoplysninger om hver ulykke er meget begrænsede.Der er søgt indhentet tilsvarende oplysninger hos ca. 70 internationalesamarbejdspartnere og kontakter. Besvarelserne viste, at der stadig sker ulykker,specielt på igangværende lossepladser, men at der også sker ulykker i forbindelsemed nedlukkede lossepladser. Ligesom i Danmark er der oftest kun megetbegrænsede oplysninger om hver ulykke.Ulykkerne kan på baggrund af oplysningerne opdeles i små og store ulykker. Destore ulykker er f.eks. ulykker som gaseksplosionsulykker med varige personskadereller stor materiel skade, medens små ulykker typisk er ulykker, der sker iforbindelse med vedligeholdelsesarbejder, hvor f.eks. håndværkernes værktøj laver11