Metode til risikovurdering af gasproducerende ... - Miljøstyrelsen

1 IndledningDer findes i Danmark ca. 2.000 nedlagte fyld- og lossepladser. På en stor del afdisse pladser vil der produceres lossepladsgas som følge af den mikrobiellenedbrydning, der foregår. Lossepladsgassens hovedkomponenter er metan,kuldioxid og i visse tilfælde kvælstof. På grund af gassens indhold af metan udgørgassen under visse kritiske omstændigheder en eksplosionsrisiko, f.eks. vedindtrængning i bygninger, der ligger tæt på det gasproducerende fyld.Lossepladsgas ofte høje indhold af kuldioxid, og lave indhold af ilt, bevirker atgassen ligeledes under visse kritiske forhold kan udgøre en sundhedsmæssig risiko.Siden gaseksplosionsulykken i Skellingsted i 1991 har de danske amter udførtundersøgelser og risikovurderinger for lossepladsgas på en række lossepladser. Påen del af de undersøgte lokaliteter er der udført afværgeprojekter med henblik på atafhjælpe eller imødegå indtrængningen af lossepladsgas i nærliggende bygninger.Hovedparten af foranstaltningerne er udført af amterne, men enkelte er udført afprivate bygherrer i forbindelse med nybyggeri eller ombygninger.De gennemførte undersøgelser og risikovurderinger er foretaget på megetforskelligt grundlag, afhængigt af såvel det opdragsgivende amt, som det udførenderådgivende ingeniørfirma. Dette giver stor variation i vurderingen af risikoen fralokalitet til lokalitet, hvilket bl.a. besværliggør prioriteringen af på hvilkelokaliteter, der skal iværksættes afværgeforanstaltninger.Den store variation i vurderingerne skyldes bl.a., at undersøgelse og risikovurderingaf lossepladsgas adskiller sig væsentligt fra undersøgelser og vurderingeraf traditionelle jord- og grundvandsforureninger som f.eks. forureninger medtungmetaller og VOC'er. Forskellene skyldes både forhold omkring produktionenaf lossepladsgas, og de risici som gassen udgør.Tolkning af gasundersøgelserI modsætning til traditionelle jord- og grundvandsforureninger vil gaskoncentrationernei det samme målepunkt kunne variere meget over forholdsvis kort tid,og specielt i lossepladser, hvor der sker en svag/langsom gasproduktion, vilgaskoncentrationerne have stor geografisk variation. Dette skyldes, at lossepladsgaser et produkt af den mikrobielle aktivitet i lossepladsfylden. Produktionenaf lossepladsgas er således både afhængig af, hvad der er deponeret og af defysiske, kemiske og biologiske processer i fylden.RisikovurderingRisikovurderingen af traditionelle jord- og grundvandsforureninger foretagesnormalt ud fra en betragtning om, at der sker en længerevarende eksponering afmennesker og miljø. Dette betyder, at risikovurderingen kan foretages ud fra envurdering af gennemsnitseksponeringen. Ved risikovurderingen af lossepladsgas erdet nødvendigt at tage udgangspunkt i en akut risiko, hvilket betyder, atrisikovurderingen skal foretages ud fra en vurdering af "worst case". Vurderingenaf "worst case" scenariet foretages ud fra ikke-stationære forhold, hvilket oftebevirker, at vurderingen foretages udfra en række konservative skøn, somformentlig medfører, at risikoen i mange tilfælde bliver overvurderet.18