Metode til risikovurdering af gasproducerende ... - Miljøstyrelsen

pH og alkalinitetSulfatNæringsstofferInhibitorerTemperaturProduktionen af metan sker mest effektivt i pH-intervallet fra 6 til 8, og demetanproducerende bakterier er mere pH følsomme end mange af de øvrigebakteriegrupper. Det metanproducerende økosystem er et følsomt system,hvor et afbalanceret forhold mellem de forskellige grupper af bakterier ernødvendigt for en god metanproduktion. Hvis systemet stresses, vil der sombeskrevet ovenfor ske en opkoncentrering af organiske syrer og en reduktion ipH. Dette bevirker, at metanproduktionen falder, hvorved pH sænkes yderligere.Slutteligt vil metanproduktionen eventuelt stoppe helt.Laboratorieforsøg har vist, at metanproduktionen falder drastisk, hvis der erhøje koncentrationer af sulfat i fylden. Dette skyldes ikke, at sulfat har entoxisk effekt på de metanproducerende bakterier, men en simpel substratkonkurrencemellem de metanproducerende bakterier og de sulfatreducerendebakterier. De sulfatreducerende bakterier og de metanproducerendebakterier er to grupper af bakterier, der begge omsætter eddikesyre og brint,og da de sulfatreducerende processer energimæssig set er bedre, favoriseresde sulfatreducerende bakterier. De sulfatreducerende bakterier er ydermeremere robuste end de metan producerende bakterier, idet de bl.a. kan"arbejde" inden for et pH-interval fra mindre end 5 til 9.Som andre økosystemer har det anaerobe økosystem udover substrat ogsåbrug for næringsstoffer som kvælstof og fosfor og mikronæringsstoffer somcalcium, magnesium, kobber, kobolt, molybdæn og selen. Både næringsstofferneog mikronæringsstofferne er normalt tilstede i fylden i tilstrækkeligemængder, hvorfor mangel på næringsstoffer sjældent er den begrænsendefaktor for gasproduktionen i en losseplads med blandet affaldssammensætning.Metanproduktionen er forholdsvis sensitivt overfor inhibitorer. De vigtigsteer allerede nævnt, ilt, brint, pH og sulfat, men metankoncentrationen kanogså hæmmes af høje koncentrationer af makro-ioner som natrium, kalium,calsium og magnesium eller af specifikke organiske stoffer. Koncentrationerneaf makro-ioner eller specifikke organiske stoffer er dog yderst sjældent såhøje i lossepladserne, at der kan observeres en hæmning af metanproduktionen.Som andre mikrobielle processer er metanproduktionen påvirket af temperaturen.I laboratorieforsøg er det vist, at metanproduktionsraten stigerdrastisk (op til 100 gange), når temperaturen hæves fra 20 til 40 °C /1/. Deanaerobe processer producerer mindre varme end de aerobe processer.3.2 GasproduktionsraterSom nævnt i foregående afsnit vil der være en række faktorer, som harindflydelse på gasproduktionen. Disse faktorer har ikke bare indflydelse pågassens kvalitet, men i høj grad også på kvantiteten af gassen, eller med andreord på mængden af gas, der produceres. Kendskabet til gasproduktionsraterneog variationen over tid er et meget vigtigt element i risikovurderingenaf lossepladsgas. I litteraturen er der meget få data om den totale gasproduktionog endnu færre data om gasproduktionens variation over tiden. Detteskyldes bl.a., at det praktisk talt er umuligt at måle de totale gasproduktionsraterfra en hel losseplads eller en lossepladscelle, såvel ved et enkelt giventtidspunkt eller over en længere periode. Til bestemmelse af gasproduktionener det derfor nødvendigt at basere sine data på målingerne foretaget ved66