Metode til risikovurdering af gasproducerende ... - Miljøstyrelsen

I en dansk undersøgelse blev der målt radon og luftskifter i 117 nyere dansketerrændækhuse med naturlig ventilation /27/. Målinger over 7 til 25 dage gavradonkoncentrationer fra omkring 10 til 600 Bq/m³. For hvert hus blev derforetaget en beregning af, hvor meget radon, der skal tilføres for at opretholdeden målte radonkoncentration. Fra disse målinger fratrækkes et bidrag på 3,9kBq/h, som svarer til den vurderede maksimale radonafgasning fra byggematerialer(3,0 kBq/time) og indtrængning af radon fra udeluften (0,9 kBq/h).De således korrigerede målinger svarer til den radon, der kommer fra jorden.I gennemsnit er radonindtrængningsraten fra jorden lig 8,9 kBq/h.For videre at estimere, hvor meget jordluft der trænger i husene, er detnødvendigt at kende koncentrationen af radon i jordluften. Desværre foreliggerder ikke sådanne målinger, men da målingerne foregik i "morænelersamter", må det forventes, at den maksimale radonkoncentration i jordluften erfra 30 til 120 kBq/m³ med en typisk værdi omkring 60 kBq/m³. På grund afstrømningsforholdene omkring et hus må det forventes, at radonkoncentrationenved indtrængningspunktet er lidt lavere /12/; eksempelvis 50 kBq/m³. Pådette grundlag kan den gennemsnitlige indtrængning af jordluft til huseneestimeres til at være: 8,9 kBq/h divideret med 50 kBq/time = 0,2 m³/h. Indtrængningenvarierer fra hus til hus. I korthed kan man sige, at hovedpartenaf husene havde jordluftindtrængningsrater mellem 0,04 og 0,7 m³/h.En tilsvarende analyse kan gennemføres på grundlag af den landsdækkendeundersøgelse af naturlig stråling i danske boliger /28/. Radonmålinger i 348enfamiliehuse viser, at på årsbasis udgør jordluftindtrængning omkring 0,1 %af husenes samlede luftskifte. For hovedparten af husene forventes det, attallet er mellem 0,02 og 0,3%. For to huse i undersøgelsen var den indendørsradonkoncentration over 480 Bq/m³. Dette svarer til mere end 4 % af husenessamlede lufttilførsel kommer fra jorden under husene.5.1.4 SammenfatningFor lossepladsgas er det primære problem at vurdere, om der et eller andetsted i huset i passende lang tid (indtil der sker gnistdannelse) kan samles enpassende mængde jordluft med en metankoncentration over nedre eksplosiongrænse.Dette er et kompliceret problem. Med den nuværende viden erdet kun muligt kvalitativt at redegøre for, hvordan visse bygningstekniske,geologiske og meteorologiske faktorer spiller ind.De vigtigste drivkræfter er indendørs-udendørs trykforskelle på omkring 1 til3 Pa samt fald i atmosfæretrykket. De vigtigste faktorer er jordens gaspermeabilitetog størrelsen af den umættede zone. Antallet af revner m.v. ibetondækket formodes at spille en mindre rolle for indtrængningens samledestørrelse. Derimod formodes placeringen af revner og andre indtrængningsstederi gulvkonstruktionen at have stor betydning for om lossepladsgassenkan samles i en passende mængde (f.eks. i et rum eller hulrum medstillestående luft) eller om den hurtigt opblandes med rumluften.Målinger af radon viser, at på årsbasis udgør jordluftindtrængningen forhovedparten af danske huse under 0,3 % af husenes samlede luftskifte. Hvisjordluften i Danmark udelukkende bestod af metan, skulle den årsmidledemetankoncentration i danske huse således være under 0,3 % (for så vidt atudeluften ikke indeholder metan). Dette illustrerer blot, at man altså ikkeautomatisk har et problem med lossepladsgas i huset blot, fordi der er112