Metode til risikovurdering af gasproducerende ... - Miljøstyrelsen

lossepladsgas viser, at der stadig kan ske gasproduktion i lossepladser, hvor fyldener mere end 50 år gammel.Modelberegninger af gasproduktionen vil oftest være meget usikre. Modellerne vilderfor normalt kun kunne anvendes i forbindelse med forholdsvis ungelossepladser. For de gamle lossepladser, bl.a. dem, der er omfattet af lov omforurenet jord, vil modelberegninger af gasproduktionen sjældent kunne anvendes,dels fordi de generelle beregningerne er meget usikre, dels fordi der i de gamlelossepladser ofte er en stor variation i gasproduktionen, som kun meget vanskeligtlader sig modellere. I de ældre lossepladser vil der således oftest kunne ses en storrumlig variation i gasproduktionen, ligesom der også kan være en betydeligtidsmæssig variation f.eks. i form af årstidsvariationer og/eller som følge afvarierende meteorologiske forhold.2.3.2 GasmigrationDa lossepladsgas er et restprodukt ved nedbrydningen af bionedbrydeligt affald, erlossepladsgas en væsentlig mere dynamisk forurening end traditionelle jord- oggrundvandsforureninger, og spredning og koncentrationsniveauer kan ændresradikalt i løbet af meget få timer. Dette sammenholdt med at lossepladsgas oftestkun udgør en risiko i særlige situationer, hvor der sker en kraftig udsivning af gas,gør at risikovurderingen af lossepladsgas er meget vanskelig.Vurderinger af gasmigrationen i den umættede zone er ligeledes kompleks.Vurderingen vil oftest med fordel kunne opdeles i to: Gasmigration inde ilossepladsen og gasmigration uden for lossepladsen.2.3.2.1 Gasmigration i lossepladsenGasbevægelser inde i lossepladsen vil afhænge af en række faktorer, hvoraf devigtigste er deponeringsmetoden på lossepladsen og affaldets sammensætning. Endeponeringsmetode, hvor affaldet er lagt i tynde lag samt kompakteret, og hvor derer foretaget daglig afdækning, vil fremme den horisontale gasstrømning. Er affaldetderimod deponeret fra en læssefront, vil dette kunne fremme den vertikalegasstrømning. Inhomogeniteten i affaldets sammensætning, i slutafdækning m.v.vil bevirke, at gasudsivningen fra lossepladsen vil have en stor rumlig variation.De meteorologiske faktorer har også indflydelse på gasudsivningen. Ændringer iatmosfæretrykket kan således øge eller mindske den mængde gas, der siver ud aflossepladsen. Et pludseligt fald i atmosfæretrykket vil have en tendens til at trækkegassen ud af jorden, hvorved gasudsivningen øges. Ved en pludseligt stigning iatmosfæretrykket mindskes gasudsivningen, og afhængigt af gasproduktionen ilossepladsen vil atmosfærisk luft kunne trænge ned i de øvre lag af lossepladsen.Pludselige bevægelser i perkolatniveauet vil ligeledes kunne øge eller mindskegasudsivningen. I kystnære lossepladser vil perkolatniveauet kunne svinge i taktmed tidevandet, og derved give en pumpeeffekt, der påvirker gasudsivningensstørrelse.Set i et overordnet perspektiv vil den totale gasmigration, der sker ud af enlosseplads, være stort set den samme som den gasproduktion, der foregår, idet endel af den producerede metan vil blive omsat ved metanoxidation i de øvre jordlag.Variationerne i gasudsivningen er dog vanskelig at forudsige på grund af de storegeografiske og tidsmæssige variationer, og fordi effekten af de forskellige faktorervil være individuelle for de enkelte lossepladser, eller endog for de enkelte dele aflossepladsen.26