Metode til risikovurdering af gasproducerende ... - Miljøstyrelsen

at hvis halvdelen af revnerne i et utæt betondæk tætnes, da forventes det, atindtrængningen af jordluft halveres. Dette forhold vurderes derimod ikke at gældefor huse med et kapillarbrydende lag, med mindre revnerne er meget små: Hvis derførst er revner med en bredde større end en brøkdel af en millimeter (dvs. hvis førstdækket er "punkteret"), så forventes det, at indtrængningshastigheden er uafhængigaf yderligere revnedannelse. I korthed kan man sige, at et kapillarbrydende gruslagudgør en ideel kobling mellem inhomogeniteter og sprækker i jord såsommoræneler og det revnesystem i betondækket, hvor luften trænger ind i et hus medterrændæk.Langt de fleste nyere bygninger er opført med et kapillarbrydende lag. Derfor børvurderingen af betongulve udføres ud fra den antagelse, at gulvet er opført på etkapillarbrydende lag, medmindre der foreligger konkrete oplysninger om andet.Antallet og fordelingen af revner i et terrændæk vil være af betydning for, hvor ikonstruktionen lossepladsgas kan komme ind. Den mindst risikable situation er,hvis revnerne er jævnt fordelt over dækket således, at indtrængningen er så diffussom muligt. I det tilfælde er der størst chance for, at husets almindelige ventilationkan holde gaskoncentrationen under eksplosionsniveau. Det værste tilfælde er, hvisindtrængningen er begrænset til et lille rum med stillestående luft, f.eks. et skab,teknik- eller depotrum. Sådanne situationer kan tænkes at opstå ved store revneromkring installationer, der føres ind i huset via dæk eller kældervæg, størresætningsrevner og mellemrum mellem betondæk og ydermur. Sidstnævnte tilfældekan være særlig problematisk, hvis der samtidig forekommer elinstallationer.Terrændæk tildeles barrierepoint efter tabel 3.13.Det vides, at husenes kælderforhold har stor betydning for radonkoncentrationen ihusenes stuer. Eksempelvis er der således i gennemsnit væsentligt mindre radon ihuse med fuld kælder end huse uden kælder. Det vurderes, at dette primærtskyldes, at radon "bortventileres", inden det når beboelsesdelen.En ventileret krybekælder defineres som et lille hulrum under gulvet, hvorventilationen typisk er naturlig ventilation gennem riste under gulvniveau til det fri.Huse med naturligt ventileret krybekælder gives barrierepoint iht. tabel 3.14. Hvisder er el-installationer i krybekælderen, bør krybekælderen ikke tildelesbarrierepoint.Huse med fuld ubeboet kælder gives 0 point, idet gas vil kunne ophobes ikælderen, antændes af f.eks. elinstallationer eller fyr og derved give en eksplosion,som mest sandsynligt også vil ødelægge den ovenliggende etage. For huse medbeboet kælder, bør risikovurderingen udføres for kælderrummet, fordi folkopholder sig i kælderen, og kælderen gives derfor ikke point. Hvis kælderenanvendes sjældent, og/eller der er få eller ingen antændelseskilder i kælderen, kander udføres en sammenlignende risikovurdering for huset baseret på en vurderingaf risikoen for en ulykke i stueetagen, hvor kælderen fungerer som barriere i lighedmed en krybekælder.Hvis der både er terrændæk og (krybe)kælder, betragtes de som to uafhængigebarrierer i serie. Point for begrænsning af gasindtrængen pga. bygningskonstruktionentildeles derfor som summen af point for terrændæk og krybekælder.44