Evaluering af Integrationsministeriets pulje for ... - Ny i Danmark

Mentorerne er fundet via dels opslag på uddannelsesinstitutioner og dels mund-til-mund metoden.Otte-ti af de 13 mentorer gennemgår ved opstarten af forløbet et uddannelses- og opkvalificeringsforløbpå 3 x ½ dag, der forbereder dem på og ruster dem til deltagelsen i AMUCK. Påkurset har de blandt andet fået kendskab til forskellige kommunale tilbud. Der er en kort opsamlingfor de fraværende tre-fem mentorer, som varer en dag. Mentoren, som evaluator har interviewet,synes ikke, at den opkvalificeringsdag var noget særligt, men hun mener, at det er vigtigtmed et kursus for mentorerne.I matchningprocessen har erfaringerne fra AMUCK vist, at faktorer som uddannelsesbaggrund,sprog, køn og alder har betydning. Kan mentoren tale samme sprog som sin mentee, er det enfordel. Der bør endvidere være en aldersmæssig afstand mellem mentor og mentee. Derimod erdet ifølge erfaringerne fra AMUCK ikke vigtigt, om mentor og mentee har samme køn. Kvinderhar været lige så gode som mandlige mentorer i dette forløb.”Jeg gjorde det for at prøve at hjælpe. Man skulle være forbillede for andre unge. Vi harsnakket om alt, selv om det er drenge, jeg har haft. Jeg så dem som mine venner og ser demstadig. Jeg vil også gerne arbejde med unge piger, der er virkelig galt på den. På Nørrebroog Vesterbro, som går rundt og tæsker folk.”Citat. Kvindelig mentor, AMUCK. Maj 2007Mentorerne i AMUCK har fået et mindre beløb på cirka 100 kroner i timen for deres funktion.De mener ikke, det vil være realistisk, at de skulle løse opgaven frivilligt og gratis. Når der ertale om unge mentorer, der studerer, er det formentlig svært at rekruttere folk nok, som vil gøredet uden at få noget for det.Efter etableringen af mentor og mentee-gruppen og igangsætningen af projektet skal der ifølgeansøgningen iværksættes en række aktiviteter, der er rettet mod at besøge og få kendskab til enrække erhverv, kommunale tilbud og ungdomsuddannelser. Der skal endvidere holdes seksERFA-møder mellem ledelserne, op til fire ERFA-møder mellem mentorerne, et forberedendekoordinationsmøde, et afsluttende evalueringsmøde og fælles undervisning og opkvalificeringaf mentorkorpset.Generelt er hensigten, at projektet skal skabe et rum med et uformelt fællesskab den unge ogmentoren imellem. Dette fællesskab vil for de unge formentligt stå i modsætning til det socialesystems ”sagsbehandlertankegang”, hvor den unge oplever som udgangspunkt at være et problem.Forholdet mellem mentor og mentee skal være ligeværdigt.Alle de unge mentees skal dog i samarbejde med en UU-vejleder have udarbejdet en revideret”uddannelsesplan” som afslutning på deres deltagelse i projektet. Til det skal den unges mentorbidrage i kraft af vedkommendes funktion som brobygger. Mentoren skal i samarbejde med sinmentee og på baggrund af en række erhvervs- og uddannelsesbesøg udarbejde en ”uddannelsesoginteressevej”, som formentlig er en del af uddannelsesplanen. Denne handlings- og uddannelsesplaner ifølge projektets evalueringsrapport blevet udarbejdet.Ifølge ansøgningen skal projektet endvidere skabe kontakt til de unges forældre og orienteredem om deres børns uddannelsesmuligheder. Der skal endvidere afholdes et forældrearrangement.I projektets evalueringsrapport står der, at en håndfuld, men således ikke alle, mentorerhar taget kontakt til forældrene for at møde dem og give dem indblik i de unges position. Der erblevet afholdt en informationsaften for forældre, mentorer og mentees. Her holdt rollemodellerfra Integrationsministeriets Brug for alle unge kampagne oplæg. Desværre var fremmødet sparsomt.Kun tre unge og tre forældrepar mødte op.Evaluering af Puljen for uddannelsesguides | Fem eksempler på mentorprojekterLXP Consulting41