Evaluering af Integrationsministeriets pulje for ... - Ny i Danmark

4. Gode projekter fortæller ”de gode historier”Flere projekter er med til at sætte et positivt fokus på integrationen af unge med indvandrerbaggrundi medier og ved at fortælle den gode historie om deres forløb.5. Samarbejde med andre tiltag, f.eks. Integrationsministeriets Brug for alle ungekampagneProjekterne har ofte en bred samarbejdsflade, for eksempel til andre skoler, kommunerog virksomheder, og flere projekter har blandt andet samarbejdet med IntegrationsministerietsBrug for alle unge kampagne1.2 Metoder, værktøjer og best practiceIdeelt set bør mentor- eller uddannelsesguideordninger gælde alle ungdomsuddannelser og alleelever, ikke kun unge med indvandrerbaggrund. Uddannelsesinstitutionerne er ikke interessereti at give positiv særbehandling til en bestemt gruppe elever, men vil gerne yde den bedst muligevejledning til alle eleverne.Erfaringerne fra denne evaluering viser, at mentorordninger virker. Ni ud af ti af de unge, somhar haft en mentor/uddannelsesguide, synes, at dette har været meget godt eller godt, og 70procent vurderer tilmed, at mentoren eller uddannelsesguiden i meget høj grad eller i høj gradhar været en støtte for dem, så de bedre kan færdiggøre uddannelsen.Der findes forskellige måder at gennemføre et mentorprojekt på. Det er de fem caseprojekter idenne evaluering, eksempler på. Caseprojekt 1 viser, at der kan komme gode resultater ud af atengagere én mentor med indvandrerbaggrund til at hjælpe mange mentees, som det er sket påVUC Roskilde. Caseprojekt 2 inddrager voksne lærere som uddannelsesguides til eleverne påÅrhus Købmandsskole og Aarhus tekniske Skole, og det viser sig effektfuldt i forhold til atbearbejde frafaldet på institutionerne.Caseprojekt 3 var en mentorordning på SOSU-C (tidligere Social- og Sundhedsskolen, KøbenhavnsAmt), hvor man også havde voksne til at hjælpe de unge gennem social- og sundhedsuddannelsen.Det var dog ikke kun lærere på skolen, som ved caseprojekt 3, men også eksternepersoner fra blandt andet erhvervslivet. Mentorerne i projektet fra SOSU-C var desuden frivilligeog ulønnede. Det fjerde caseprojekt foregik hos UU-København. Det beskæftigede sig medmentorer og mentees fra et udsat boligområde, nemlig Mjølnerparken på Nørrebro i København.Projektet var en form for et brobygningsprojekt, der forsøger at få unge med indvandrerbaggrundind på samt til at gennemføre en uddannelse.Det femte og sidste caseprojekt har forsøgt at indføre en mentorordning på tværs af flere uddannelser.Det har Århus Amt gjort i samarbejde med Social- og Sundhedsskolen i Århus, LangkærGymnasium og HF, Randers HF & VUC samt Silkeborg Sygeplejeskole. Her var en ung-til-ung(elev til elev) mentorordning i fokus hos de fleste uddannelsesinstitutioner i samarbejdet.Hvis der generelt skal udledes en best practice for mentorprojekter, kan man tage udgangspunkti SOSU-skolen i Århus, der har følgende erfaringer med deres mentorforløb:1. Der skal være forpligtethed mellem mentor og mentee. Begge veje2. Mentorerne skal ”serviceres” og klædes godt på til opgaven. På SOSU-skolen i Århuser det sket via netværksmøder, der kan betegnes som kurserEvaluering af Puljen for uddannelsesguides | Sammenfatning og konklusionLXP Consulting3