Evaluering af Integrationsministeriets pulje for ... - Ny i Danmark

projekter har fået leveret mentorerne og har ikke haft noget at gøre med matchning af mentorerog mentees. Som eksempel kan fremdrages SOSU-skolen i Århus, hvor der er blevet matchet udfra personernes behov, interesser og ”personlig kemi”. Når et match er foretaget, bliver mentorog mentee bedt om at tage stilling til – ud fra et første møde – om der er basis for et samarbejde.Ved et potentielt næste møde skal der udarbejdes en skriftlig mentor-mentee-aftale, som blandtandet indeholder regler og forskrifter samt forventninger til hinanden.Det væsentligste resultat med projektet er, at der er blevet udviklet og forankret et mentornetværkpå flere af projektets medvirkende organisationer. Netværket kobles på unge med indvandrerbaggrund,når de starter på den pågældende uddannelsesinstitution.SOSU-skolen i Århus har udledt følgende erfaringer fra sin mentorordning:1. Der skal være forpligtethed mellem mentor og mentee. Begge veje2. Mentorerne skal ”serviceres” og klædes godt på til opgaven. På SOSU Århus er det sketvia nogle netværksmøder, der kan betegnes som kurser3. Det skal give status at være med i ordningen og ikke være et svaghedstegn at bede omhjælp4. Der skal afsættes ressourcer til at få ordningen i gang5. Administrativ opbakning til en mentorordning er vigtig. Dvs. mødeaktivitet, markedsføring,interview, brevskrivning, telefonsamtaler mv.6. Matchning er en kunst. Det er vigtigt at finde mentees, der passer til mentorer og omvendt7. Samarbejde med andre skoler kan være en fordel for forankring og videndelingProjekt Mentorordningen har samarbejdet med andre mentorprojekter og tovholdere fra eksempelvissocialfondsprojektet Matchworker i Århus Amt (senere overtaget af Dansk Flygtningehjælp),KVINFO’s mentornetværk og Dansk Flygtningehjælps Guideprojekt. Samarbejdspartnernehar blandt andet holdt oplæg på møder i projektet og deltaget i sparring med projektetsledelse og koordinatorer. Derudover har Guideprojektet og Matchworker fundet mentorer tilLangkær Gymnasium – uden gymnasiets involvering.En af de største barrierer for gennemførelsen af aktiviteter i projektet er, at det har været afvikleti en ”reformramt” periode. For eksempel har Langkær Gymnasium været ramt af en vejledningsreform,en gymnasie- og HF-reform, en kommunalreform og en overgang til selveje. Dethar taget så mange ressourcer, at der fra ledelsens side på gymnasiet ikke har været overskud ogkræfter til at sige ja tak til tilbuddet om for eksempel et mangfoldighedsarrangement for lærereog evt. elever, som blev tilbudt dem.5.6.4 Forskellige delprojekter og forskellige mentorerSOSU-skolen i Århus har på sit sideløbende mentorprojekt primært haft danske mentorer, somhar et dansk netværk og aldersmæssigt er noget ældre end deres mentees. Mentorerne hos LangkærGymnasium og Randers HF & VUC er derimod personer med indvandrerbaggrund, som eret par år ældre end de unge mentees. Fordelen ved den ordning er, at mentorer kender de barrierer,som deres mentees møder.”Det vigtigste for mentorerne er, at de har en længere erhvervserfaring. Det skal ikke væreen tutorguide i systemet, som det er, hvis det er en 3. g’er, der er mentor for en 1. g’er. Uddannelses-og erfaringsmæssigt skal de have nogle ting at trække på.”Citat. Ruth Jensen, koordinator fra Langkær Gymnasium og HF. April 2007Evaluering af Puljen for uddannelsesguides | Fem eksempler på mentorprojekterLXP Consulting47