Hent bladet som PDF - LAP

af marian b. goldstein[ Et svar til Inger-Liss Christoffersen ]At være- et traumatiseret - menneskegiver risiko for ”skizofreni”Thomas Werge må have haft en sandfest ud af lejligheden, at kunne slå sigså i den grad løs, som han åbenbartgjorde det til foredraget, Inger-LissChristoffersens artikel ”Mødet medepigenetik, arveanlæg og ThomasWerge” i LAPs medlemsblad nr. 1, 2010,s. 16/17, refererer til. Ud fra både det,der refereres til i denne artikel, somud fra alt, jeg andetsteds har læst afThomas Werges offentlige udtalelser,at dømme mangler manden netop denegenskab, der udgør den væsentligsteforskel mellem en god og en mindregod forsker: ydmyghed - ikke mindstogså over for forskningsobjektet. Ogher mener jeg både mennesker, der erstemplet som ”skizofren”, og mennesketsnatur, naturen som sådan.Men lad os se lidt nærmere på ThomasWerges angiveligt så banebrydendeforskning, der, skal man tro medierne,bringer os så meget tættere påen løsning af ”skizofreniens” gåde. -Ja, faktisk postulerede Thomas Wergeselv jo over for de danske mainstreammedier, at gåden stort set var løst, ogat det var ”slut med myten om det sygesamfund”, som jeg husker ThomasWerge citeret i en nyhedsnotits sidsteår. Apropos mangel på ydmyghed.RejsenMan skal gå lidt længere, end til de førsteti danske resultater af en Google-søgningpå hans forskning, for at begynde atspørge sig, hvad al den skråsikkerhedegentligt bygger på: Faktum er, at dekromosomforandringer, der menes atvære grundlag for udviklingen af ”skizofreni”,findes i arvemassen hos mellem60 og 90% af den samlede befolkning.Dermed kunne man godt være fristettil at sige, at det, at være menneske, erensbetydende med, at man har en risikofor at udvikle ”skizofreni”. Og det er vistikke helt ved siden af. Tankerne går til etinterview med Doris Lessing, jeg læstefor nylig, og hvori hun konkluderer: ”Så,vanviddet er ikke helt så langt væk, somvi gerne vil tro.” Doris Lessing har erfaretvanviddet. Efter tre dage i ensomhed,uden søvn og fastende, så hun syner,hørte stemmer, havde ”vrangforestillinger”,var ”psykotisk”. Men hun havde selvopsøgt erfaringen, ”rejsen, der fortællesom i forskellige kulturer verdenen over”,som hun siger. Af nysgerrighed. ”Der eraltid en rejse. Og jeg havde min rejse.”Den havde jeg også, min rejse, der bådevar en rejse ind i mit inderste indre ogud i det yderste ydre af universet. Dog,til forskel fra Doris Lessing, uden selv,bevidst, at have opsøgt oplevelsen. Denblev simpelthen en nødvendighed, hvisjeg nogensinde skulle kunne blive til ogvære. Være andet end offer. For hvis jegvar offer for noget, så bestemt ikke fornogen ”alvorlig sygdom” ved navn ”skizofreni”,men for vor moderne, vestligecivilisations kollektive massepsykose,der bl.a. kendetegnes af den vrangforestilling,at alt kan reduceres til det målbareog objektivt definerbare, at alt kanreduceres, til hvad vi noget misvisendekalder ”videnskab”. Denne reduceringaf liv, af naturen, til at være ikke andet,ikke mere, end summen af sine enkeltebestanddele, er i sig selv et overgreb modlivet, mod naturen, og dermed mod mennesket.Den er et trauma i sig selv. – Ja,faktisk. Traumer er andet og meget, megetmere, end åbenlys mishandling ogsvigt. – Og et forsigtigt skøn kan være,at mellem 60 og 90% af den samlede befolkning,som på en eller anden mådeværende offer for den moderne, vestligecivilisation, således er traumatiseret.Hér, ikke i generne som sådan, har vigrundlaget for udviklingen af ”skizofreni”,den enkeltes rebellion mod overgrebene.En rejse - hen imod helingenfra den fremmedgørelse fra naturen ogdermed os selv, overgrebene har forårsaget.En rejse hen imod helheden.8medlemsbladet lap | www.lap.dk