Bilag 12 - Danske Fysioterapeuter

Samarbejde Monofagligt
samarbejde
752-756: Det er MIG,
der bestemmer, hvor lang
tid jeg vil bruge på
patienten (...), men også
hvor mange gange hun
skal komme. (...) Det er
suverænt mig, der styrer
det, så på den måde har
jeg en stor frihed.
759-761: Jeg har lukkede
behandlingslokaler, der
er fred og ro, og jeg har
de ting, jeg skal bruge, så
på den måde er der ingen
begrænsninger.
456-461: Vi er så fire
fysioterapeuter, som
selvfølgelig snakker
sammen og bruger
hinanden og
erfaringsudveksler, og
hvis man har haft et
forløb, der går skidt, så
prøver man at bruge de
andre som
sparingspartnere,
hvordan kommer vi
videre her. Og hvis man
Bilag 12
674: Jeg har jo ikke
nogen kollegaer, nej. (...)
De er ved at komme på
verdensplan.
734-735: Så mødes vi
nogle, mig og så
fysioterapeuter rundt i
verden, som laver det
samme.
740-745: Når jeg er ude
at holde foredrag, (...) så
819-828: Næh. Det synes
jeg ikke. Jo altså (...), det
er ikke rart at høre i ens
øre når som hende, jeg
fortæller jer om, det
forløb med hende, der
har været misbrugt. Så
det er da det, der kan
være provokerende, hvis
der er noget overgreb ind
over det. Men ellers
tænker jeg ikke, at der er
noget sådan. Der er ikke
noget, mine ører de ikke
kan tåle at høre. (Vedr.
personlige grænser)
442-445: Hvis jeg er i
tvivl, har jeg nogle
kollegaer, som jeg kan
ringe til (...), ellers så går
jeg på nettet. (...) Hvis
der er noget, jeg er i tvivl
om på den måde. Så det
er ikke noget problem at
arbejde alene på den
måde.
198-200: Vi vil have (...)
et fast træningsprogram,
som vi giver dem. For
netop at se, jamen
hvilken effekt giver det, i
stedet for at vi laver lidt
hver især.
585-587: Altså, vi har
ikke haft noget nu, andet
end når vi har været på de
kurser, vi har, hvor vi har
snakket med dem, der