Bilag 12 - Danske Fysioterapeuter

Kunstige citater
Bilag 13
Erfaringsgrundlag:
Praktisk og teoretisk erfaring:
Dels sådan med min alder har jeg noget livserfaring, og så har jeg jo læst mangt og
meget og har også meget erfaring som fysioterapeut, så det er jo alt det, jeg trækker på.
Jeg har taget mere og mere uddannelse i det og har ligesom gjort det til min niche. For
halvandet år siden begyndte jeg på en sexologisk uddannelse, og det føler jeg giver mig
flere kompetencer og mere viden om vulvodyni. Jeg har været på verdenskongres i
sexologi i Göteborg, og der snakkede vi om vulvodynien. Oprindeligt var jeg på et
kursus overordnet omkring bækkenbunden eller underlivssmerter. Jeg har været på
andre kurser omkring underlivsSMERTER, men de var ikke relateret så meget omkring
vulvodynien. Jeg var på et kursus med Knud Damsgaard for et par år siden, og han sad
jo bare og sagde alt det, som jeg havde rendt og spurgt vores læger om og ikke fået
noget svar på. Det var bare virkeligt dejligt. Vi havde et kursus med Knud Damsgaard,
hvor det var smerter i underlivet, og vi havde mere fokus på vulvodyni. Nu underviser
jeg jo selv på de der kurser. Når der ER noget, så tager jeg på de kurser. Så har vi
haft et kursus med Chantal Dumoulin, som behandler kvinder med underlivssmerter.
Bøger, jeg har læst, artikler, vi har læst, og kollegial snak. Man kan jo bare gå på
Cochrane og søge artikler og finde ud af, hvad er det nyeste og så holde sig til det.
NOGLE af mine valg er videnskabeligt. Artikler og så videre. Jeg forholder mig meget
videnskabeligt til det, og der skal være noget bevis for det, man gør. Jeg gider ikke at
lave lange forsøg, jeg har lavet pilotprojekter, som jeg gerne vil, og det har jeg gjort
meget. Jeg finder på nogle ting, som jeg tænker, dem vil jeg gerne prøve at undersøge,
om de holder vand, virker det?
Begrænsninger:
De fysioterapeutiske kurser giver mig ikke så meget mere. Jeg vil nok søge min viden
mere i det sexologiske. Og mere UD over vores grænse. Hvad man kan læse sig til, og
der er jo ikke så voldsomt meget decideret omkring fysioterapi til de her patienter. Jeg
prøver at opsøge det, der bliver udbudt af kurser, men det er jo ikke så meget. Der er
ikke nogen kurser, jeg kan tage, det er sådan lidt kedeligt. Jeg er glad, hvis jeg kommer
til en kongres, og jeg får en eller to eller tre ideer med hjem. Der kan jo være mange
situationer, hvor jeg ikke slår til, fordi min viden ikke er tilstrækkelig. Jeg føler den
begrænsning, at vores hverdag er presset, der ikke er så meget tid til faglig udvikling.
Jeg går ikke ind og snakker om de større seksuelle ting. Det er jeg ikke uddannet nok til
overhovedet, og jeg går heller ikke ind i de store psykologiske samtaler. Hvis det er
noget psykisk, hvor man skal ind i en virkelig intensiv terapi, det kan jeg jo ikke, jeg er
jo kun husmandspsykolog.
Patientgruppen:
Fysioterapeutens holdning til patienterne:
Ganske sådan fornuftige, egentlig sådan godt uddannede. Jeg har ikke haft nogen, hvor
jeg har tænkt, at det her det er mere psykologisk. Ikke med vulvodynipigerne. Jeg ved
ikke, om den er anderledes end til andre patientgrupper. Altså jeg møder jo patienten
der, hvor hun er. I forhold til andre smertepatienter kan jeg ikke se nogen forskel. Jeg er
da FULDstændigt ligeglad med, hvad det er for en sygdom. Hvis der kommer et
menneske ind ad døren, der har smerter i sin skede, det vil jeg gerne være med til at