Bilag 12 - Danske Fysioterapeuter

Bilag 13
meget sårbar eller meget blufærdig og har svært ved det, så har jeg ikke gjort det. Så har
jeg startet lidt mere ud med at mærke muskler. Det skal jo ikke være sådan, at de føler,
det er et overgreb.Det er meget VAS-mål, som vi bruger, det er jo en af de ting, som vi
efterprøver. Vi bruger den i forhold til smerte og ved palpation.Det er den, der passer
bedst ind i det. Og som vi måske bedre også kan bruge på tværs. Men også med andre
kolleger. Nogle gange så ville man jo ønske, man kunne bruge el-stimulation, men det
gør bare tit for ondt. Det er ikke et sjovt område at få TENS i. Vibrationer er meget
bedre. De fleste bliver jo vildt skræmte, når de ser den der vaginale der. Den skal de
bare ikke have ind nogen steder. Men den anale, den accepterer de. Men det er sådan et
eller andet med at putte glas op i skeden, det kan godt skræmme nogle. Netop det, at
man ikke kan stå at spænde ud i så lang tid, hvis også det er ømt og med øvelser og
sådan noget, så da er det tit kortere, da er det tyve minutter/en halv time nogle gange.
Der, hvor jeg synes, der er behandlingsforskel på dem, det er, om de har det, man sådan
ser med, at mange af vulvodynipigerne, de har en kort, slap, svag bækkenbund, eller om
de har en bækkenbundsfunktion, hvor de både kan spænde og slappe af, fordi så er der
noget helt andet at komme efter der, end dem der er helt spændte. Der er nogle, der
kommer her og siger, hvis det bare er øvelser, jeg skal have, så kommer jeg ikke. De vil
mærke, de vil lære noget om deres krop. Jeg kan ikke gå ind og påvirke, at de har en
sygdom i deres slimhinde. Det er mere et medicinsk problem. Jeg kan gå ind og påvirke
de sequelae, det giver at have det på den måde. Hvis det nu er, at de ikke overspænder
deres bækkenbund, de er bare hammer-irriterede, så kan jeg jo ikke gøre så meget. Hvis
det er sådan, at man ligesom fornemmer, at nu kan de godt selv varetage træningen og
synes også, at der sker noget, at de har fint fat, men at der stadigvæk er den irritation af
slimhinde, men at der ikke er den spændthed i muskulaturen, så kan man sige, så er der
ikke så meget mere for mig at gøre. Jeg tænker, har det stået på i lang tid, så er det
rigtigt svært at hjælpe dem. Så det der med at begynde med lidt at få aflært nogle af de
der mønstre, som de jo har haft, fordi mange af dem jo har haft dem i rigtigt mange år,
det tager tid. Det er jo både lidt mestringen af det, og hvor mange smerter, de har, hvor
meget det fylder, der gør, hvornår man afslutter dem. Jeg prøver jo at finde det niveau,
hvor de kan være med. Hvis ikke de vil, så virker det jo ikke. Men ellers så synes jeg da
overvejende, at de reagerer godt på de ting, vi arbejder med. Lige så snart, det så kan
lade sig gøre at lave en gynækologisk undersøgelse som er okay og ikke er alt for
overskridende, og ikke gør ondt, så har de det sådan, fint, nu kan jeg godt klare mig selv.
For så er de bare glade, og skal de bare videre. Og det er jo super godt. De skal jo heller
ikke fastholdes i at have det her. Når vi har lavet den her vandretur gennem kroppen og
fået bevidsthed på alle kropsdele, så oplever hun faktisk, at hun er mere samlet. Men det
er jo så, fordi hun rent psykisk er enormt påvirket af det, hun har med sig i sin rygsæk.
Men det hjælper, når de laver øvelser. Ikke knibeøvelserne, men afspændingsøvelserne
og strækøvelser. At kropsbevidsthed, deres evne til at bruge deres respiration, til at
slappe af i bækkenbunden, til at de er mere frie i deres krop og deres underliv, den bliver
meget bedre. Men jeg kan ikke afhjælpe det 100%, og det er jo sådan det fortvivlende.
75% af dem, der er undersøgt her bliver helbredt. Jeg siger, de er helbredt, hvis de kan
klare at have samleje uden smerter, eller hvis de ikke har nogen partner kan have to
fingre i skeden, uden det gør ondt. Eller kan klare en gynækologisk undersøgelse, uden
det gør ondt. Jeg vurderer, det er en succes. Så begynde med at få aflært nogle af de der
mønstre, som de jo har haft, fordi mange af dem jo har haft dem i rigtigt mange mange
år, det tager tid. Det er jo nok også noget af det, som gør, at min behandling lykkes. Det
er, at jeg tager ALLE mine patienter seriøse, når de kommer.