Bilag 12 - Danske Fysioterapeuter

kirurgisk indgreb i form af vestibulektomi (Lægehåndbogen, 2009). For at opnå bedst
mulig behandlingseffekt vurderer Petersen et al (2008), at multimodal interaktion med
både læge, psykolog, sexolog og fysioterapeut er at foretrække, hvilket ligeledes
bekræftes af overlæge Charlotte Søgaard. Hun oplever ofte, at patienterne, før de
kommer til hende, har haft et forløb, hvor de har konsulteret mange forskellige læger, er
blevet fejldiagnosticeret, har gennemgået flere typer behandling, ofte for svamp, og har
gået med smerterne i mange år, før de får diagnosen vulvodyni og kan komme i rette
behandling. Dette underbygges af Glazer og Rodke (2002).
4.3 Primær- og sekundærgener:
Primærsymptomet ved vulvodyni er smerter i vulva af brændende, skærende og sviende
karakter med varierende intensitet og varighed (Andreasson et al, 2009). Smerterne
kommer ofte i forbindelse med samleje (dyspareuni) og skaber en række
selvforstærkende reaktioner, bl.a. vil kvinderne uvilkårligt spænde op i
bækkenbundsmuskulaturen, den naturlige lubrikation nedsættes, og den spontane libido
forsvinder (Ibid), hvilket yderligere forstærker samlejesmerterne. Smerterne kan også
udløses eller forværres af f.eks. cykling, tætsluttende benklæder, brug af
hygiejnebind/tampon og aktivitet med friktion eller berøring af området (Reed, 2006).
Sekundært til smerterne forekommer der ofte på sigt muskelspændinger, aktive
triggerpunkter og myoser i bækkenbundsmuskulaturen og de omkringliggende muskler,
såsom m. obtoratorius internus, m. psoas major, m. piriformis, gluteal- og
abdominalmuskulaturen, og dette skaber yderligere smerter og ubehag i området
(Frawley & Bower, 2007). Dette underbygges af Reissing, Brown, Lord, Binik og
Khalifé (2005) i et forskningsstudie, som sammenligner en gruppe af kvinder med
vulvodyni med en kontrolgruppe uden vulvodyni. De kom frem til det resultat, at der er
signifikant mere vaginal hypertoni, nedsat vaginal muskelstyrke samt forsnævring af
introitus hos kvinderne med vulvodyni. I et lignende sammenligningsstudie udført af
Gentilcore-Saunier, McLean, Goldfinger, Pukall og Chamberlain (2010) udføres diverse
målinger af bækkenbundsmusklernes funktion, hvor der konkluderes, at kvinder med
provokeret vulvodyni har højere tonisk overflade-EMG-aktivitet i det superficielle lag af
bækkenbunden end kvinder uden vulvodyni, men der ses ingen forskelle i de dybe lag af
16