Bilag 12 - Danske Fysioterapeuter

Bilag 13
hun, allerede inden vi starter, har en forståelse af, hvordan hun egentlig er skruet
sammen, og hvorfor hun i nogle tilfælde kan reagere på den ene eller anden måde. Jeg
går ikke sådan ind og udspænder på bækkenbunden. Fordi de har ondt, og det er et
intimt område, og jeg tænker, kan jeg få dem til at slippe den bækkenbund, ved at de
bliver bevidste om, hvordan de spænder i bækkenbunden, i stedet for jeg står og plemrer
og maser og gør ved. Og de egentligt bare synes, det er dødubehageligt. At give dem en
behagelig oplevelse i stedet for. Man kan bedre mødes, hvis man er enige om det, man
gør. Så jeg ikke overtræder nogen grænser, for det KUNNE jo være, at de havde nogle
grænser, der var blevet overtrådt på et tidspunkt i deres liv. Så det er jeg meget
opmærksom på. Jeg TVINGER dem ikke ud i noget, men nogle gange så skal man også
bare tage tingene for givet: Det gør vi bare her i butikken, og så gør de det. Nogle synes,
det er vildt krænkende at få noget i endetarmen, og så skal de ikke have det. Så må vi
prøve andre veje for at få det til at spænde af. Det er hele tiden patientens følelser og
behov, der er i centrum, og så er det mine teknikker, jeg kommer med som håndværker
og tilbyder, kunne du tænke dig det og det og det? Der foregår IKKE noget her, som der
ikke er accept på. Og det er altså meget vigtigt, at man har det med sig som
fysioterapeut. I det område. Mærkeligt nok har de kvinder det jo sådan, at skeden er det
mest følsomme. Det er det jo faktisk ikke, men det har de så, den opfattelse, så hvis man
spørger dem, om man må sætte noget ind i endetarmen: Jaja! Det må du gerne. Sådan en
undersøgelse med biofeedback. Det er jo den samme muskel, så jeg er sådan set ligeglad
med, hvad hul jeg sådan set er inde i. Man skal begynde at have nogle positive
berøringsoplevelser i området. Man skal lige have det til at falde til ro og slimhinden til
ikke at være så sensibel, at man netop har en periode, hvor man så ikke har samleje og
egentlig begynder at have noget berøring, der ikke gør ondt, og så skal man videre den
vej. De er tit langvarige. Det jeg tror, der hjælper rigtigt godt på det, det er meget
opmærksomheden på området. At man arbejder med området og især BERØRER
området, sådan at de også får en fornemmelse af, hvad der gør ondt, men også nogle
gange, at det kan berøres, uden at det GØR så ondt. Det er det, der er vigtigt for mig
også for de her kvinder, at mærke deres eget køn og mærke, hvordan er det. Og være
glade for det køn, de har også. For det er der, kropsbevidstheden kommer ind. Det er jo
rigtigt vigtigt, at det ikke bare er en passiv behandling. Noget af det kan godt være en
passiv behandling, hvis det kan få dem til at slappe af. Hjælpe dem på vej på den måde,
men ellers så er det hjælp til selvhjælp. De skal selv ind og forstå sammenhængen i
problematikkerne og så kunne arbejde med dem ud fra det. Jeg går med dem på vejen og
leder dem på vejen derhen, hvor de kan få det bedre. Men det er dem, der skal gøre
arbejdet, det er dem, der skal vurdere og tage ansvaret for sig selv, hvordan har de det.
Det er jo også en del af behandlingen det at kunne røre ved sig selv. Og hvis de er meget
opspændte, så er en del af behandlingen jo også at kunne massere sig selv dernede. Det
som for mig er det vigtigste er, at hun bliver mere bevidst omkring sin krop og sine
reaktioner på forskellige ting. At lære at håndtere de situationer, hvor smerterne og
spændingerne opstår. Og så selvfølgelig kobler respirationen, og den er jo utroligt vigtig
i denne her sammenhæng, så hun får den som redskab også i forhold til at kunne slappe
af. Jeg tror ikke, at der går nogen ud af døren, uden at jeg har haft fat i deres muskler, og
de selv har lært at massere den, og jeg masserer den også. For det er nogle gange meget
svært bare ved øvelser at mærke efter sin krop. Ellers synes jeg, man skal lægge mærke
til sin krop og ikke bedøve den. Men det kan være nødvendigt en periode for at få de der
nerveender hidsede lidt ned. Patienten: “Det blev simpelthen ubehageligt for mig at give
slip“. Så pauser vi lidt her, og så skal man have lov til at spænde. Der er jo ikke noget