Bilag 12 - Danske Fysioterapeuter

og respiration (Ibid; Fox, 2009).
Ifølge Frawley og Bower (2007) har den fysioterapeutiske behandling generelt til
smerter i bækkenbunden ved hjælp af øvelsesprogrammer fokus på først at få afspændt
den hypertone muskulatur ud fra princippet om ikke at udføre aktive øvelser med en
overaktiv muskel. Derefter arbejder man med stabiliserende og styrkende øvelser, så
patienten genvinder normal funktion og for at hindre fornyet spænding og smerte i
området. EMG og ultralyd som biofeedback er de senere år blevet meget populært at
anvende i behandlingen med formålet at genetablere normal muskeltonus og samtidig
bevidstgøre patienten om, hvornår hun spænder og slapper af i musklen, og dermed
nedsætte smerten (Ibid; Fox, 2009).
Et svensk randomiseret kontrolleret studie (RCT) fra 2006 evaluerer effekten af EMG-
biofeedback overfor brugen af Lidocaingel og finder, at begge metoder giver samme
signifikante forbedring af vulvasmerter, seksualfunktion og psykosocial tilpasning efter
hhv. 4 og 12 måneders opfølgning (Danielson et al, 2006). Et andet eksempel på forsøg
med EMG-biofeedback, der gentagende refereres til i andre forskningstudier, er
”Treatment of vulvar vestibulitis syndrome with electromyographic biofeedback of
pelvic floor muskulature” (1995), som ligeledes bekræfter, at denne metode giver
smertelindring og forbedring af bækkenbundsmuskulaturen hos kvinder med vulvodyni.
I 2000 blev der publiceret et andet RCT-studie, hvor man undersøgte effekten af
vestibulektomi, kognitiv terapi og biofeedback og kom frem til, at biofeedback medfører
signifikant smertereduktion, psykologisk bedring og genoptaget seksualfunktion efter 12
ugers behandling og til stadighed ved seks måneders follow-up (Bergeron et al, 2000).
En anden måde at bruge feedback på er at udføre det manuelt med vaginal og abdominal
palpation, hvilket vurderes som en mere praktisk teknik for terapeuten ifølge Schüssel,
Laycock, Norton & Stanton (2002).
Vaginale dilatorer i varierende størrelse og materiale benyttes for at strække og
mobilisere kontraktilt eller ufleksibelt væv, og denne metode bruges ofte som
hjemmeøvelse til patienten og kombineres med anden terapi (Frawley & Bower, 2007).
Patientedukation spiller også en rolle i den fysioterapeutiske intervention, hvor patienten
opnår viden om egen krop og lærer at være opmærksom på de kropslige reaktioner
(Shelly et al, 2003). Af anden behandling nævner Frawley & Bower (2007) også
20