Bilag 12 - Danske Fysioterapeuter

samarbejde både mono- og tværfagligt. Bl.a. nævnes et ønske om fælles retningslinier i
behandlingen og inddragen af flere faggrupper, specielt psykolog og sexolog. Ud fra
dette konstaterer vi, at patientens forløb ville blive mere effektivt, hvis faggrupperne på
tværs arbejdede tættere sammen. Vi tror, at fysioterapeuten derved ville kunne
koncentrere sin indsats mere omkring det fysioterapeutiske og ikke i så høj grad vil
opleve situationer, hvor de kommer til kort ift. psykiske og sexologiske problematikker.
For patienten vil det give en mere effektiv behandlingsproces og hun vil hermed opnå
hurtigere bedring. Fordelene af et tæt tværfagligt samarbejde understreges endvidere i
flere af de tidligere refererede forskningsartikler (se afsnit 4.4), hvor det konkluderes, at
kvinder med vulvodyni vil opnå signifikant forbedring af smertetilstanden, hvis man i
behandlingen benytter en multimodal tilgang. Dette er yderligere en indikation på at
denne tilgang er at tilstræbe for at hjælpe denne gruppe af patienter.
Vi har været nødsagede til at udelade nogle ellers relevante citater i opgaven, da de
skilte sig ud på en måde, der ville være henførbare til informanten og dermed kollidere
med opgavens etiske krav. Dog har det ikke været citater, der var enestående i en grad,
at vi ikke kunne få pointen frem andetsteds fra, og dermed vurderer vi, at den interne
validitet er intakt.
Set i bakspejlet kan vi se, at informanterne har åbnet for nye i veje i interviewet, som vi
ikke har haft tilstrækkelig erfaring til at forfølge og få uddybet, og på den måde har vi
ikke fået så detaljeret et billede af deres livsverden, som vi kunne ønske. Vores mangel
på erfaring har endvidere gjort, at vi har haft brug for at støtte os op af en
interviewguide og på den måde til en vis grad været styret af, hvad vi troede var centrale
emner og ikke været opmærksomme nok på at forfølge det, som fysioterapeuterne
mente var væsentligt. Ud fra dette kan det tænkes at vores forforståelse kan have
påvirket vores resultater. Som Kvale (2006) pointerer, er interview et håndværk, der
læres med erfaring, og vi blev undervejs i forløbet bedre til at lade informanten styre
samtalen og dermed føre os med og ikke omvendt. Under udarbejdelsen af opgaven er
vores referanseramme blevet udvidet, og vi er blevet mere forankrede i vores materiale.
Dette er dels en naturlig del af den proces, som vi har været igennem, men også et
resultat af at vi er gået helt uerfarne ind i et emne, der endnu ikke er godt repræsenteret i
litteraturen. Derved er vi undervejs blevet bedre rustet til, både at lade informanten vise
vejen ind i hendes livsverden, men også at spørge ind til det, der har været relevant for
49