Bilag 12 - Danske Fysioterapeuter

Bilag 13
hvert fald en følelse af utilstrækkelighed. Tanken om ikke at kunne bidrage til det, og
ikke at kunne have samleje, og om ens kæreste nu går fra en. Når man som kvinde ikke
føler, at man kan præstere noget seksuelt. Når man ikke kan give en mand det, man tror,
man skal kunne, daler ens selvværd jo væsentligt. Det påvirker en, når man f.eks. ikke
kan have sex med sin kæreste, som man egentligt gerne ville. Når man ikke føler, man
kan opfylde de behov, som han også har. Det er jo det der med, at de altid er på vagt.
Det med at have LYSTEN er også nogle gange en by i Rusland, fordi de er vant til, det
er planlagt, når man er sammen. Så jeg oplever da sådan nogle fortvivlede piger, som
måske har været mange steder henne i systemet uden rigtigt at blive hørt og rigtigt
blevet hjulpet. Men jeg kan virkeligt også godt forstå, at de er kede af det og opgivende
og frustrerede og alt muligt, FORDI de har det problem. Der er ikke et helt almindeligt
reaktionsmønster, hvis man ser lidt på det. De er nogle ængstelige personer, så hvis man
hører til nogle, der er ængstelige, så er det også svært at give slip og give sig hen og
åbne sig op, for det er jo det, man skal, hvis man skal have noget ind i skeden.
Fysioterapeutens tanker om interventionen:
Samtale:
Ifølge mit livssyn er det meget vigtigt, at man tager mennesker for pålydende, at man
ikke sidder der og er Kloge Åge. Men man lytter til, hvad DE siger, for det er jo dem,
der er ekspert på deres egen krop. Det er at være professionel. Det er at lytte til det,
patienterne siger. Anamnesemæssigt skal man simpelthen rundt om hele patienten.
Nogle gange er det nogle mærkelige kroge og veje, man kommer omkring i
vulvodynien. Man kan godt gå ned og se på en skede og prikke, AV! Ja, men prøv lige at
se på HELE personen og hør på hele personens vej. Så går jeg ind i udredningen af
patienten for at få en fornemmelse af, hvor meget problemet fylder, for at finde ud af,
hvad har der været gjort tidligere, og for at finde ud af, hvad er hun for en person. Det
er vigtigt give plads til, at de kan snakke om de ting, som de går og tumler med og give
dem en fornemmelse af, at det har jeg tid til at høre på, og det vil jeg gerne snakke med
dig om. Det er jo sådan nogle ting, som man tit kommer ind at snakke om, når man har
haft dem i en periode. Hvordan de tackler det seksuelle derhjemme, og hvordan det er
med kæresten. Man gør det muligt for personen at komme omkring f.eks. seksuelt
overgreb. Så giver man ligesom tilladelsen til, jeg vil godt snakke om dét, hvis det der
noget, du vil snakke om. Selvom jeg spørger, når jeg har patienter, om der er noget, jeg
skal vide, skal de jo lige føle sig trygge, inden de vil fortælle det. Jeg har en aftale med
hende om, at jeg fortæller, hvad jeg gør, og hvorfor jeg gør det, og at jeg stopper, hvis
hun ikke kan være med. Det er sådan en deal, der er meget vigtig at understrege og også
meget vigtig undervejs at repetere. Der møder jeg dem, men laver en aftale med dem
om, at det er en nødvendig del af behandlingen, at jeg får lov til at undersøge den
bækkenbund på et tidspunkt, men at jeg kan gøre nogle andre ting først. Så på et
tidspunkt siger de, jamen det er fint, du undersøger min bækkenbund næste gang. Og det
sker egentligt rimeligt hurtigt. Så det er jo for at skabe en tillid. Jeg taler selvfølgelig
med dem om, hvad det er, vi skal gøre. Så vi lægger en fælles plan, så de ligesom kan
have en mulighed for at sige, det kan jeg slet ikke forholde mig til.
Holdning i behandlingen:
Der er også nogle, der ikke har fået diagnosen. Og hvad skal de bruge diagnosen til, hvis
man nu kan afhjælpe symptomerne. Jeg går jo ikke lige i kødet på hende inden alt det
her, den indledende snak har også omfattet en gennemgang af den anatomiske model. Så