Nodelære, rytmelære, skalalære, harmonilære, stillære og A-Play

Kapitel 3, skalalære, Periodeinddeling
Periodeinddeling
En sammenhængende melodisk frase skal både hænge sammen
med den foregående og den efterfølgende frase. Der er 2
almindelige inddelinger, der bruges i næsten alle typer af
periodeinddeling. Metoderne er symmetriske fraser (harmonisk
spænding) og egentlige perioder (rytmegrupper).
SYMMETRISKE FRASER
I klassisk musik bindes 2 fraser tit sammen ved at lade den første frase ende
på et spændt interval (kvint, kvart, terts etc.) for at skabe et behov for
afspænding. Derfor ender den anden frase altid på primen, hviletonen. Rigtig
mange ældre sange bygger på dette princip med melodisk spænding /
afspænding (et typisk eksempel er den ældgamle form AABA, hvor
spændingen øges og sænkes som det typiske ”Lille Peter edderkop” eksempel
(se også Stillære).
Symmetrisk frasering (eksempel: AABA formen)
Langtfra alle moderne melodier følger disse regler; rock- og jazzmelodier ender
ofte på andre toner end primen eller bruger meget tid på at komme ned på
den engang altdominerende primtone. I jazz vil det typisk være en none –
Billie Holiday endte altid med en none, der glider ned på primen. Eller på en
undecim (”11-er”) eller en sænket kvint etc. Der er i dag en generel uvilje mod
at stoppe en melodi – den skal bare blive ved (se Stillære, Gentagelse indenfor
jazz og rock).
PERIODER
En ”melodi” har altid mere end 4 fraser. Men hvis melodien overskrider 4-5
fraser kommer en hel række andre faktorer i spil. Melodien og harmonierne
påvirker rytmerne, men rytmerne påvirker i høj grad også melodien. En sangs
struktur stammer fra de melodiske fraser (og harmonier) og hænger sammen i
Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 115