Nodelære, rytmelære, skalalære, harmonilære, stillære og A-Play

Kapitel 5, stillære, En kort introduktion til stilarterne
346
The Beatles indspillede deres første hitsingler. Og rock blev begavet med
vor tids Mozart og Beethoven, Paul McCartney og John Lennon. Beatles
verdensberømmelse var ekstremt vigtig for udbredelsen af rockmusik. Den
blomstrende, amerikansk inspirerede musikscene i London og Liverpool i
årene 1962-68 var grundlaget for den stil, vi nu kalder moderne rock. Det
er denne stil, der med sine mange inspirationer fra moderne klassisk musik
og jazz, er baggrund for denne bog. Grupper som The Kinks, The Doors,
Cream og The Who indspillede udødelige mesterværker i 1960-erne på
niveau med de klassiske helte Beethoven og Mozart. En ny musikalsk
guldalder fødtes og døde. Dansk musik: Savage Rose og Steppeulvene –
inspirationen for al senere dansk rockmusik, dengang kaldet “beat”.
1970
I slutningen af 1960-erne vågnede vi alle op til en ny musikalsk
virkelighed. På trods af alle de gode hensigter og nyskabende
eksperimenter var det lykkedes rockgrupperne i de sidste år af 1960-erne
at splitte teenagerpublikummet i to grupper: "Teeny-bopperne" og "de
progressive". Elton John kom frem i de tidlige 1970-re. Han
repræsenterede middelklassemusikken med et overfladisk touch af rock og
for resten af pengene pæn pop. Elton Johns pæne musik blev enormt
populær sammen med Stevie Wonder og Paul McCartney (før han
overvandt sine poptendenser i 1980-erne). Popballader og banal musik
overtog markedet og avanceret musik blev igen betragtet med fjendtlighed.
Dansk musik: Gnags, Bifrost og C.V. Jørgensen. Mit band Nekropolis var
også en del af miljøet.
All That Jazz?
Men hvad blev der af jazzen? Som næsten altid blev reaktionen på en vild
periode (Bebop i 1940-erne) at Cool jazz erstattede bebop i midten af
1950-erne. Cool jazz var langsomme rytmer med relativt ”milde”
jazzakkorder (se Bibliografi, Curt Sachs "The Commonwealth of Art" om
den evige skiften mellem "vilde" og "kølige" stilarter). 1950-erne var også
det store gennembrud for den brasilianske Bossa nova og dens skaber Tom
Jobim. Sangen "The Girl from Ipanima" var med til at inspirere
jazzmusikerne til at genoplive den sydamerikanske musik. Igen? Yes! Fra
Alle aspekter af ROCK & JAZZ/1 Musikteori