19.01.2013 Views

Nodelære, rytmelære, skalalære, harmonilære, stillære og A-Play

Nodelære, rytmelære, skalalære, harmonilære, stillære og A-Play

Nodelære, rytmelære, skalalære, harmonilære, stillære og A-Play

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Kapitel 5, <strong>stillære</strong>, Afsluttende overvejelser<br />

Afsluttende overvejelser<br />

De sidste 150 års musik har været en konstant kamp eller vekslen<br />

mellem komplicerede tekniske former <strong>og</strong> meget simpel musik. Det<br />

er helt sikkert det første indtryk man får, hvis man sammenligner<br />

"Le sacre du printemps" af Stravinsky med den samtidige<br />

"Alexander's Ragtime Band" af Irving Berlin. Eller Charlie Parkers<br />

saxofon soloer med de samtidige guitarsoloer i de tidlige R&B<br />

bands. Eller måske den fri tonale/ikke-rytmiske jazz i skarp<br />

kontrast til den banale pop, der ellers dominerede det musikalske<br />

ørkenlandskab i årene 1959-1962.<br />

Ved en direkte <strong>og</strong> ukritisk sammenligning ser det ret kaotisk ud.<br />

Men musik styres af det kreative udviklingsarbejde, hvor kurverne<br />

ikke nødvendigvis bevæger sig jævnt op eller ned. En stil "topper"<br />

kunstnerisk <strong>og</strong> teknisk, når den bliver populær. Men imens går<br />

udviklingsarbejdet langsomt i stå. For nu begynder den nyskabende<br />

undergrund, der skabte stilen, at kede sig. Musikerne forbereder sig<br />

ubevidst på den næste stil. Og så begynder det hele forfra.<br />

ETOS OG PATOS<br />

Den tysk-amerikanske musikantropol<strong>og</strong> <strong>og</strong> filosof Curt Sachs har skabt 2<br />

begreber, der erstatter "klassisk" <strong>og</strong> "romantisk". Sachs mener, at de to<br />

begreber giver et falsk billede af den kunst, de prøver at beskrive. Sachs<br />

bruger etos ("klassisk") <strong>og</strong> patos ("romantisk") i stedet. Disse stilistiske<br />

modpoler dækker over to ekstremer: en stram <strong>og</strong> moralsk kunst med værdige,<br />

afmålte teknikker <strong>og</strong> klare grænser (etos). Og modsat den ligeså ekstreme<br />

frihedsdyrkende, anarkistiske kunst med højspændte udtryk, ofte tilsat<br />

revolutionære / seksuelle / okkulte budskaber <strong>og</strong> n<strong>og</strong>le yderligtgående<br />

tekniske <strong>og</strong> følelsesmæssige eksperimenter (patos).<br />

De to begreber etos <strong>og</strong> patos præger alle stilarter – både indenfor mode,<br />

arkitektur, måden vi taler (!), vores redskabers form – <strong>og</strong> naturligvis denne<br />

b<strong>og</strong>s, emne musik <strong>og</strong> sangtekster. Curt Sachs b<strong>og</strong> om emnet er desværre for<br />

omfattende til at kunne beskrives i få ord. Men hans "The commonwealth of<br />

art" kan varmt anbefales som inspiration <strong>og</strong> til at blive kl<strong>og</strong>ere af (se<br />

Bibli<strong>og</strong>rafi, b<strong>og</strong>en kan købes på amazon.com).<br />

Etos perioder er fx cool jazz i 1950-erne eller jazzrock i begyndelse af 1970erne,<br />

begge følelsesmæssigt afdæmpede <strong>og</strong> teknisk d<strong>og</strong>matiske perioder. Patos<br />

perioder er typisk Wagners sene værker <strong>og</strong> Debussys tidlige ditto, hippie<br />

Alle aspekter af ROCK & JAZZ/1 Musikteori 387

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!