Nodelære, rytmelære, skalalære, harmonilære, stillære og A-Play

Kapitel 5, stillære, Afsluttende overvejelser
Afsluttende overvejelser
De sidste 150 års musik har været en konstant kamp eller vekslen
mellem komplicerede tekniske former og meget simpel musik. Det
er helt sikkert det første indtryk man får, hvis man sammenligner
"Le sacre du printemps" af Stravinsky med den samtidige
"Alexander's Ragtime Band" af Irving Berlin. Eller Charlie Parkers
saxofon soloer med de samtidige guitarsoloer i de tidlige R&B
bands. Eller måske den fri tonale/ikke-rytmiske jazz i skarp
kontrast til den banale pop, der ellers dominerede det musikalske
ørkenlandskab i årene 1959-1962.
Ved en direkte og ukritisk sammenligning ser det ret kaotisk ud.
Men musik styres af det kreative udviklingsarbejde, hvor kurverne
ikke nødvendigvis bevæger sig jævnt op eller ned. En stil "topper"
kunstnerisk og teknisk, når den bliver populær. Men imens går
udviklingsarbejdet langsomt i stå. For nu begynder den nyskabende
undergrund, der skabte stilen, at kede sig. Musikerne forbereder sig
ubevidst på den næste stil. Og så begynder det hele forfra.
ETOS OG PATOS
Den tysk-amerikanske musikantropolog og filosof Curt Sachs har skabt 2
begreber, der erstatter "klassisk" og "romantisk". Sachs mener, at de to
begreber giver et falsk billede af den kunst, de prøver at beskrive. Sachs
bruger etos ("klassisk") og patos ("romantisk") i stedet. Disse stilistiske
modpoler dækker over to ekstremer: en stram og moralsk kunst med værdige,
afmålte teknikker og klare grænser (etos). Og modsat den ligeså ekstreme
frihedsdyrkende, anarkistiske kunst med højspændte udtryk, ofte tilsat
revolutionære / seksuelle / okkulte budskaber og nogle yderligtgående
tekniske og følelsesmæssige eksperimenter (patos).
De to begreber etos og patos præger alle stilarter – både indenfor mode,
arkitektur, måden vi taler (!), vores redskabers form – og naturligvis denne
bogs, emne musik og sangtekster. Curt Sachs bog om emnet er desværre for
omfattende til at kunne beskrives i få ord. Men hans "The commonwealth of
art" kan varmt anbefales som inspiration og til at blive klogere af (se
Bibliografi, bogen kan købes på amazon.com).
Etos perioder er fx cool jazz i 1950-erne eller jazzrock i begyndelse af 1970erne,
begge følelsesmæssigt afdæmpede og teknisk dogmatiske perioder. Patos
perioder er typisk Wagners sene værker og Debussys tidlige ditto, hippie
Alle aspekter af ROCK & JAZZ/1 Musikteori 387