Nodelære, rytmelære, skalalære, harmonilære, stillære og A-Play

More documents

Recommendations

Info

Kapitel 5, stillære, Formenheder 358 Andre bands slutter bare med en simpel kadence. Nogen gange har slutningen karakter af en musikalsk eller poetisk epilog. En tradition, der stammer fra de franske troubadourer i 1100-tallet, er at ende med en envoi (hilsen). Det bruges bl.a. af Beatles og The Who. Formenheder Hvor formgrupperne er sangens / værkets elementer, er formenheder strukturen af værket som en helhed; en enhed. Jeg har inddelt formenhederne i 3 hovedgrupper: sange, musikdramatik og instrumentale stykker. Årsagen til denne klassifikation er teksten. Det følgende er en kort beskrivelse af hovedtyperne indenfor de 3 formenheder. VERS OG OMKVÆD En klassisk sang består af et antal vers plus et omkvæd. Rækkefølgen og antallet af vers og omkvæd kan varieres på utallige måder. Et par eksempler på vers og omkvæd: 1 Vers-omkvæd x 3 eller 4 2 Forspil: Vers-omkvæd x 3 eller 4 – slutning 3 Omkvæd: Vers-omkvæd x 3 eller 4 – slutning 4 Vers: - omkvæd x 3 eller 4 – omkvæd dacapo 5 1 x vers Omkvæd x 3 eller 4 (kun i ældre jazz) Vers alene Det er ikke ualmindeligt at udelade omkvædet, specielt indenfor folkemusik og ballader. Rene vers uden omkvæd er passer fint til episk musik, der "fortæller en historie" eller lyriske tekster i et relativt afslappet tempo. Det rene vers kan også være sidste skridt på vejen til helt frie former. I dette tilfælde er verset ofte meget langt og måske kun gentaget en gang. AABA Den mest almindelig form for vers / mellemspil indenfor jazz i snart 50 år er AABA formen, vers 1, vers 2, mellemspil og et let alterneret vers 3. Formskemaet bruges også indenfor verset til at underopdele melodien. AABA formen var den fastlåste ”hellige form blandt de amerikanske Tin Pan Alley komponister, der sad i de store kommercielle forlag og skrev sange Alle aspekter af ROCK & JAZZ/1 Musikteori
Kapitel 5, stillære, Formenheder døgnet rundt. De mange sange med denne form har haft en stor indflydelse på den tidlige rock i årene 1960-65. Misbruget af den ”tvungne” sangform har givet AABA er meget dårligt ry, så den bruges ikke mere, selv ikke i USA, der ellers har faste, rigide regler bl.a. indenfor filmverdenen og countrymusikken. Der er naturligvis sangskriverkurser, hvor man lærer de ”rigtige” akkorder. Det gør vi ikke i Europa. Alle aspekter af ROCK & JAZZ/1 Musikteori 359
Page 1 and 2:
3. Musikteori 1 af 5 Nodelære H. W
Page 3 and 4:
Kapitel 1, nodelære, Generel intro
Page 5 and 6:
Page 7 and 8:
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
Kapitel 1, nodelære, Nodetegnene N
Page 13 and 14:
Kapitel 1, nodelære, Nodetegnene V
Page 15 and 16:
Kapitel 1, nodelære, Tonehøjde To
Page 17 and 18:
Kapitel 1, nodelære, Tonehøjde N
Page 19 and 20:
Kapitel 1, nodelære, Tonehøjde DE
Page 21 and 22:
Kapitel 1, nodelære, Takter Takter
Page 23 and 24:
Kapitel 1, nodelære, Takter Altern
Page 25 and 26:
Kapitel 1, nodelære, Takter Standa
Page 27 and 28:
Kapitel 1, nodelære, Takter Husk:
Page 29 and 30:
Kapitel 1, nodelære, Systemer Syst
Page 31 and 32:
Kapitel 1, nodelære, Systemer TROM
Page 33 and 34:
Kapitel 1, nodelære, Systemer Node
Page 35 and 36:
Kapitel 1, nodelære, Systemer MIDD
Page 37 and 38:
Kapitel 1, nodelære, Angivelser It
Page 39 and 40:
Kapitel 1, nodelære, Angivelser DY
Page 41 and 42:
Kapitel 1, nodelære, Angivelser Ek
Page 43 and 44:
Kapitel 1, nodelære, Effekter ACCE
Page 45 and 46:
Kapitel 1, nodelære, Effekter STRY
Page 47 and 48:
Kapitel 1, nodelære, Effekter VOKA
Page 49 and 50:
Kapitel 1, nodelære, Effekter Blue
Page 51 and 52:
Kapitel 1, nodelære, Effekter Guit
Page 53 and 54:
Kapitel 1, nodelære, Partitur PART
Page 55 and 56:
Kapitel 1, nodelære, Partitur Alle
Page 57 and 58:
Kapitel 1, nodelære, Musiksoftware
Page 59 and 60:
Kapitel 1, nodelære, Musiksoftware
Page 61 and 62:
Kapitel 1, nodelære, MIDI Vores mu
Page 63 and 64:
Kapitel 1, nodelære, MIDI Lyd MIDI
Page 65 and 66:
Kapitel 1, nodelære, Håndskrevne
Page 67 and 68:
Kapitel 1, nodelære, Ordliste Term
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Kapitel 1, nodelære, Om forfattere
Page 83 and 84:
Kapitel 1, nodelære, Stikordsregis
Page 85 and 86:
Kapitel 3, skalalære, Stikordsregi
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Kapitel 3, skalalære, Tonale skala
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Kapitel 3, skalalære, Modale skala
Page 99 and 100:
Kapitel 3, skalalære, Blues skalae
Page 101 and 102:
Kapitel 3, skalalære, Blues skalae
Page 103 and 104:
Kapitel 3, skalalære, Neutrale ska
Page 105 and 106:
Kapitel 3, skalalære, Andre skalae
Page 107 and 108:
Kapitel 3, skalalære, Kunstige ska
Page 109 and 110:
Kapitel 3, skalalære, Kunstige ska
Page 111 and 112:
Kapitel 3, skalalære, Melodisk bev
Page 113 and 114:
Kapitel 3, skalalære, Melodisk bev
Page 115 and 116:
Kapitel 3, skalalære, Periodeindde
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
Kapitel 3, skalalære, Brug af skal
Page 123 and 124:
Kapitel 3, skalalære, Skalaer og a
Page 125 and 126:
C Cm7 C9 C+ Cdim Kapitel 3, skalal
Page 127 and 128:
Page 129 and 130:
Page 131 and 132:
C# C#m7 C#9 C#+ C#dim Kapitel 3, sk
Page 133 and 134:
Page 135 and 136:
Page 137 and 138:
Page 139 and 140:
Page 141 and 142:
Page 143 and 144:
Page 145 and 146:
Page 147 and 148:
E Em7 E9 E+ Edim Kapitel 3, skalal
Page 149 and 150:
Page 151 and 152:
Page 153 and 154:
Page 155 and 156:
Page 157 and 158:
Page 159 and 160:
Page 161 and 162:
Page 163 and 164:
G Gm7 G9 G+ Gdim Kapitel 3, skalal
Page 165 and 166:
Page 167 and 168:
Page 169 and 170:
Ab Abm7 Ab9 Ab+ Abdim Kapitel 3, sk
Page 171 and 172:
Page 173 and 174:
Page 175 and 176:
Page 177 and 178:
Page 179 and 180:
Page 181 and 182:
Page 183 and 184:
Page 185 and 186:
H Hm7 H9 H+ Hdim Kapitel 3, skalal
Page 187 and 188:
Page 189 and 190:
Kapitel 3, skalalære, Avancerede j
Page 191 and 192:
Kapitel 3, skalalære, Avancerede j
Page 193 and 194:
Page 196 and 197:
Page 198 and 199:
Page 200 and 201:
Page 202 and 203:
Page 204 and 205:
Kapitel 3, skalalære, Intervaller
Page 206 and 207:
Kapitel 3, skalalære, Simpel harmo
Page 208 and 209:
Kapitel 3, skalalære, Simpel harmo
Page 210 and 211:
Kapitel 3, skalalære, Akkorder har
Page 212 and 213:
Kapitel 3, skalalære, Akkorder 212
Page 214 and 215:
Page 216 and 217:
Page 218 and 219:
Kapitel 3, skalalære, Akkorder AKK
Page 220 and 221:
Kapitel 3, skalalære, Akkorder And
Page 222 and 223:
Kapitel 3, skalalære, Akkorder Sæ
Page 224 and 225:
Page 226 and 227:
Kapitel 3, skalalære, Akkordbokse
Page 228 and 229:
Page 230 and 231:
Page 232 and 233:
Page 234 and 235:
Page 236 and 237:
Kapitel 3, skalalære, Andre akkord
Page 238 and 239:
Kapitel 3, skalalære, Funktionshar
Page 240 and 241:
Page 242 and 243:
Page 244 and 245:
Page 246 and 247:
Page 248 and 249:
Page 250 and 251:
Kapitel 3, skalalære, Harmoniske k
Page 252 and 253:
Page 254 and 255:
Page 256 and 257:
Kapitel 3, skalalære, Avancerede a
Page 258 and 259:
Page 260 and 261:
Page 262 and 263:
Page 264 and 265:
Kapitel 3, skalalære, En overgang
Page 266 and 267:
Kapitel 3, skalalære, Transitiv ha
Page 268 and 269:
Page 270 and 271:
Page 272 and 273:
Page 274 and 275:
Kapitel 3, skalalære, Orkesterarra
Page 276 and 277:
Page 278 and 279:
Page 280 and 281:
Page 282 and 283:
Page 284 and 285:
Page 286 and 287:
Page 288 and 289:
Page 290 and 291:
Page 292 and 293:
Page 294 and 295:
Page 296 and 297:
Page 298 and 299:
Page 300 and 301:
Page 302 and 303:
Page 304 and 305:
Page 306 and 307:
Page 308 and 309: Kapitel 3, skalalære, Orkesterarra
Page 328 and 329: Kapitel 3, skalalære, Andre harmon
Page 330 and 331: Kapitel 3, skalalære, Andre harmon
Page 332 and 333: Kapitel 3, skalalære, Stikordsregi
Page 334 and 335: Kapitel 5, stillære, Stikordsregis
Page 338 and 339: Kapitel 5, stillære, Generel intro
Page 340 and 341: Kapitel 5, stillære, En kort intro
Page 354 and 355: Kapitel 5, stillære, Formelementer
Page 356 and 357: Kapitel 5, stillære, Formelementer
Page 360 and 361: Kapitel 5, stillære, Formenheder F
Page 362 and 363: Kapitel 5, stillære, Formenheder A
Page 364 and 365: Kapitel 5, stillære, Formenheder 3
Page 366 and 367: Kapitel 5, stillære, Analysemetode
Page 368 and 369: Kapitel 5, stillære, Stilarterne S
Page 370 and 371: Kapitel 5, stillære, Stilarterne R
Page 372 and 373: Kapitel 5, stillære, Stilarterne B
Page 374 and 375: Kapitel 5, stillære, Stilarterne B
Page 376 and 377: Kapitel 5, stillære, Stilarterne S
Page 378 and 379: Kapitel 5, stillære, Stilarterne F
Page 380 and 381: Kapitel 5, stillære, Stilarterne (
Page 382 and 383: Kapitel 5, stillære, Stilarterne R
Page 384 and 385: Kapitel 5, stillære, Stilostinater
Page 386 and 387: Kapitel 5, stillære, Stilostinater
Page 388 and 389: Kapitel 5, stillære, Afsluttende o
Page 390 and 391: Kapitel 5, stillære, Afsluttende o
Page 392 and 393: Kapitel 5, stillære, Bibliografi o
Page 394 and 395: Kapitel 5, stillære, Epilog Epilog
show all

Nodelære, rytmelære, skalalære, harmonilære, stillære og A-Play

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?