Nodelære, rytmelære, skalalære, harmonilære, stillære og A-Play

Kapitel 3, skalalære, Akkorder
Andre becifringssystemer
220
Becifringssystemerne i denne bog er desværre langt fra at være standard. Jeg
er selv opdraget med britisk becifringsdesign. Men selvom jeg synes, at alle i
hele verden skulle bruge de smukke, klassiske becifringer fra England, hersker
der kaos på markedet. Der burde faktisk laves en nodeskrivnings DIN-norm –
en oplagt sag for en begavet standardiseringsekspert.
Men så længe, der ikke findes en DIN norm, må vi se nærmere på de
konkurrerende systemer. Mange af systemerne er ulogiske og tvetydige. Det
er ikke usædvanligt at se den samme arrangør bruge 2 eller flere forskellige
akkord systemer på det samme nodeark. Vi skal helt tilbage til barokken, hvor
digterne stavede efter eget forgodtbefindende eller efter de bogstaver, der var
i typografens sættekasse.
Dansk navn Fransk navn Andre navn
C Do C5
Cm Do mol Cmi eller C-
Csus Do sus C4 eller Csus4
C+ Do aug C(#5) eller Caug
C(b5) Do dim Cb5 eller C Ø (samme type)
Cdim Do dim C o eller C Ø
(igen den samme type!)
Cmaj7 Do maj7 C ma C � C7m
C(b5)7 Do dim C o (det samme symbol igen for tredje gang!)
Cmaj7+9 Do maj7+9 Cmaj9
C-9 C(b9)
C-10 C(#9) eller C9+
C(b5)-9 C(b5)b9
C(b5)-10 C(b5)#9
C11(#4) C11+
*Franskmændene bruger de latinske nodenavne i deres becifringer: