Nodelære, rytmelære, skalalære, harmonilære, stillære og A-Play

Kapitel 3, skalalære, Harmoniske kadencer
Andre rytmiske kadencer
254
At sænke tempo, frasering, frie rytmer og dynamisk hendøen (ritardando) kan
alle skabe en rytmisk kadence.
1 Rytmeperioder med en indbygget ”nu-er-det-slut” fornemmelse.
2 Rytmisk frasering - ofte på tværs af en sammenhængende gruppe af takter.
3 Decrescendo (dør ud dynamisk).
4 Sænk tempoet.
Rytmiske kadencer er almindelige i musik, hvor tonaliteten er flydende eller ikkeeksisterende,
fx hiphop eller fri jazz. Når melodien er væk, er en rytmisk kadence
ofte nødvendig. I fri jazz sænker man tempoet, rasler lidt med et bækken og så
er det nummer slut.
Lineær kadence
I unisone passager kan intervallerne kvint til prim eller de generelle ledetoner
stor septim og blues 7 være et naturligt substitut for en harmonisk kadence.
Sommetider kan ledetonen ligge i sangen, som så senere bliver til gentagne
harmonier og til sidst en almindelig harmonisk kadence. Det kan være en
spændende leg at gætte akkorderne under en sofistikeret stemme. Og så
blive overrasket, når harmonierne pludselig dukker op og afslører deres sande
natur! Mange jazzversioner af kendte standardsange er baseret på avancerede
stemmer over ligeså avancerede harmoniske variationer over de originale
harmonier.
1 Brug af ledetone (stor septim, blues 7 eller sænket sekund).
2 Brug af kvint eller kvart til prim.
3 Farvede toner kan kombineres med en rytmisk kadence.