Nodelære, rytmelære, skalalære, harmonilære, stillære og A-Play

Kapitel 4, harmonilære, Avancerede akkorder
6-AKKORDER (4-KLANGE / 5-KLANGE)
Sekstakkorden er den mest almindelige farvede akkord, næstefter
septimakkorderne. Det var også den første udvidede akkord i 1800-tallet, der i
begyndelsen blev betragtet som skarpt dissonant. Seksten er den samme i både
dur- og mol akkorderne skønt den ifølge molskalaen burde være en sænket sekst.
molsekst akkorden kaldes og Neapolitansk (se tidligere i dette kapitel)
Sekstakkorder er stadig meget populære særligt i sydamerikansk musik. Også
meget brugt i Beatles tidlige periode.
6-akkorder
SUSAKKORDER
Suspenderede akkorder (sus) er neutrale og fungerer fint i både dur eller mol.
Traditionelt bruges sus akkorder i kadencer til at opløses til en durakkord (den
suspenderede tone sænkes normalt fra kvart til en durterts). I moderne
rockmusik bliver susakkorder ofte brugt som baggrundsakkorder sommetider
blandet med undecim akkorder. På denne måde bliver skalaens tonekøn
udvandet, hvilket åbner for andre skalaer som fx blues eller modale skalaer.
Nirvana var et typisk band fra 1990-erne, der brugte rigtig mange susakkorder. I
rock kaldes suspenderede akkorder simpelthen sus, men i jazz er der to type
suspension, sus4 og sus2. De to typer kan ogsaa ses som to forskellige akkorder
afhængigt af den musikalsk kontekst enten med primen i bunden eller i kvinten.
AKKORDER MED TILFØJEDE TONER
Hvis du vil tilføje en specifik farve til en akkord fx en none, men uden den
normale septim, skriver du (add 9). Du kunne selvfølgelig også bruge (add #11)
eller (add 13), men af historiske grunde bruger man normalt (add 9). Det er i
Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 259