Nodelære, rytmelære, skalalære, harmonilære, stillære og A-Play

Kapitel 3, skalalære, En overgang
En overgang
Det brændende spørgsmål er: behøver vi overhovedet stoppe
musikken? Rock og jazz har en tendens til at fortsætte uden grænser
eller lukkede, stramt definerede former. En gentaget rytme eller et
harmonisk motiv. Et kadenceostinat igen og igen som i dansen. En
insisterende rytme forklædt som et evigt repeterende tema. Er der
faktisk nogen grund til at stoppe?
Jeg husker tydeligt mine forældres plader; den følelse af såret
stolthed der gennemstrømmer mange af the 1930-ernes swing
plader, når bandet skal til at slutte. Lyt til saxofonisten Lester Young
og hans orkester, der slutter på et ultrakort, fornærmet staccato. "Det
er virkelig en skam, at vi skal slutte nu – bare 2-3 indspilninger
mere!" Det må også have været frustrerende med kort 78-pladers få
minutter i forhold til vore dages DVD eller MP3-afspillere med 1.000er
af numre.
Dette interessante punkt bliver uddybet i sidste kapitel, Stillære.
264