Nodelære, rytmelære, skalalære, harmonilære, stillære og A-Play

Kapitel 3, skalalære, Funktionsharmonik
Modale eksempler på funktionsharmonik
246
T SD
M
SD T
T DD SD T
T SD
T SD
Neap.
Forskellen mellem subdominant i mol og vekseldominant er det tonale køn.
Som en konsekvens har vekseldominanten et skarpere lydaspekt.
vekseldominant har ingen ledetone – på trods af sit navn – da funktionen ikke
leder til den primære dominant, men fungerer som en modal alteration.
Det 3. eksempel er hentet fra Beatles sangen "8 Days A Week", der er
indspillet i en periode, hvor Beatles ofte brugte modale skalaer (ligesom
gruppens amerikanske helte, The Miracles).
Det 4 eksempel: Et rent modalt skift mellem SD og SD neap (dur til mol)
BESKRIVELSE AF AKKORDERNES KARAKTER
TONIKA
Både T (dur) og T mol er statiske hvilepositioner.
DOMINANT
D er den klassiske "anden" akkord. D rag hører til ragtime, jazz og pop. D
maur er meget avanceret og bruges ofte i arabisk musik. D mol og D mol i dur
er entydige klassiske dominantakkorder.
SUBDOMINANT
SD (dur) og SD mol er "tredje" akkorder. SD neap er beskrevet på de forrige
sider. SD mol i dur er meget almindelig i rock og blues med dorisk tendens
(mol med dur sekst).
Dobbeltfunktioner
DD og TD er rene dur varianter, skarp og "tonal" i den vestlige betydning af
ordene. DD mol og TD mol er mere "jazzede" og ikke så almindelig i klassisk
musik. DSD har en distinkt blues karakter høres aldrig i klassisk musik.