Nodelære, rytmelære, skalalære, harmonilære, stillære og A-Play

Kapitel 5, stillære, Stilarterne
Swing
Swing er den stil, som de fleste opfatter som jazz. Den straighte rytme
med dens sofistikerede brug af akkorder og mange blæserinstrumenter har
deres egne fanatiske tilhængere. Det var den første stil, der have ægte
"fans ", med musikken som en del af livsstilen. (Måske skal vi også tage
Wagner og Strauss fans i 1870-80 med?). Swing er for "farvet" for den
hvide middelklasse, og betragtes som "popmusik" af de højere klasser.
Swing er basis for de sorte og hvide intellektuelle. Det er karakteristisk at
de fleste "revival" jazzbands med middelklasse hvide musikere spiller
ragtime og New Orleans, ikke swing!
Type Forklaring
Form Instrumental sange og egne kompositioner i "suiteform" (frit opdelt i vers?) som fx Duke
Ellington.
Instrumenter Store orkestre med mange blæseinstrumenter, klaver, bas og guitar (ikke banjo), ofte
med vokalgrupper der synger i tætte harmonier. Også trioer og kvartetter (både
bigbands og trioer).
Harmoni Meget sofistikerede. Et kæmpeudvalg af variationer over funktionelle harmoniske
ændringer (vekseldominant rækker er et typisk træk i jazz, men ikke i rockmusik, hvor
subdominantrækker dominerer). Mange 11, 13 og (b5) akkorder.
Skalaer Dur/blues/helnode/meget kromatisk.
Rytme Avancerede swing / riffs og breaks, komplekse synkoper og mikrorytmer på 1/32 og
1/64-dele.
Alle aspekter af ROCK & JAZZ/1 Musikteori 371