19.01.2013 Views

Nodelære, rytmelære, skalalære, harmonilære, stillære og A-Play

Nodelære, rytmelære, skalalære, harmonilære, stillære og A-Play

Nodelære, rytmelære, skalalære, harmonilære, stillære og A-Play

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Kapitel 5, <strong>stillære</strong>, En kort introduktion til stilarterne<br />

En kort introduktion til<br />

stilarterne<br />

STILARTERNE 1850-2007<br />

Efter den generelt deprimerende indledning vil jeg nu begynde at afdække de<br />

største <strong>og</strong> vigtigste stilarter i de sidste ca. 150 år. Afsnittet handler primært<br />

om udviklingen af stilarterne <strong>og</strong> sammenhængen mellem klasserne i<br />

samfundet. De tekniske detaljer vil blive gennemgået senere i dette kapitel.<br />

1850<br />

Det startede samtidigt to steder meget langt fra hinanden. I Europa<br />

startede den venstreorienterede komponist Richard Wagner en musikalsk<br />

revolution mod den udvandede klassiske musik. Næsten på samme tid<br />

opstod der i USA en ny skalatype blues, som i starten af 1900-tallet vil<br />

forandre den vestlige musik til uigenkendelighed. De to revolutioner er<br />

første skridt imod vores nuværende stilarter, rock, funk, hip hop, jazz <strong>og</strong><br />

modernisme. Men det t<strong>og</strong> 100 år at komme så vidt.<br />

Jeg har allerede nævnt bluesskalaen <strong>og</strong> den historiske baggrund for swing<br />

rytmer (se Skalalære <strong>og</strong> Rytmelære). Men jeg har indtil nu ikke omtalt den<br />

sociale baggrund for jazz <strong>og</strong> rock.<br />

Jazz blev opfundet af de sorte slaver, der var blevet bortført fra deres hjem<br />

i Afrika <strong>og</strong> solgt til engelske, skotske <strong>og</strong> franske emigranter. Nu<br />

videreudviklede de sorte deres hvide herres gæliske eller franske musik, <strong>og</strong><br />

blandede deres egen afrikanske musik med den pentatone gæliske<br />

folkemusik. Efter den amerikanske borgerkrig i 1864 begyndte de sorte at<br />

danne små grupper, der i perioden op til år 1900 blev til rigtige<br />

marchorkestre med messingblæsere <strong>og</strong> trommer. Der blev spillet franske<br />

marcher i et heftigt <strong>og</strong> medrivende tempo inspireret af den samtidige Ragtime<br />

musik. Det var de fattiges musik, de udstødte, drukkenboltede <strong>og</strong> de<br />

hjemløse mødre med deres små børn. Læs Louis Armstrongs bevægende<br />

selvbi<strong>og</strong>rafi om jazzens barndom <strong>og</strong> glæden over New Orleans <strong>og</strong> mors<br />

røde bønner med ris: "Mit liv i New Orleans". Den kan lånes på de fleste<br />

biblioteker eller købes på Amazon.com. Den er obligatorisk læsning for<br />

købere/lånere af min musikteori �. Når du har læst b<strong>og</strong>en, vil du se, hvor<br />

livsbekræftende denne musiker – trods en murstenskastende kæreste, 1.<br />

verdenskrig, sult <strong>og</strong> racisme – så verden som et lyst <strong>og</strong> varmt sted fyldt<br />

med håb, drevet af en stærk <strong>og</strong> potent musik, der snart skulle ændre<br />

musikhistorien.<br />

Alle aspekter af ROCK & JAZZ/1 Musikteori 339

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!