Nodelære, rytmelære, skalalære, harmonilære, stillære og A-Play

Kapitel 1, nodelære, Tonehøjde
Tonehøjde
Udover varighed har hver node en tonehøjde, dvs. en individuel
frekvens (en frekvens er det tekniske ord for en lydbølge). Lyden af
en node indeholder en masse overtoner, men øret opfanger kun de
mange toner som absolut tonehøjde med sekundære overtoner.
Det er disse overtoner, der giver noden sin timbre eller farve; fx
et klaver eller en klarinet.
I den vestlige musik er der ca. 128 noder (se tabellen med
tonehøjder på næste side). De er opdelt i 8 oktaver hver med 12
enkelttoner. Tonerne er tempererede (se senere i dette kapitel),
hvilket betyder, at de ikke er rene i forhold til naturtonerne som fx
et gammeldags valdhorn eller en antik græsk klarinet (en aulos).
De fleste ikke-vestlige musikere bruger stadig naturtoner.
Tonehøjden vises ved at placere noden i et system af 5 nodelinier
(alternative notationssystemer bruger flere eller færre linier.
Systemet har nøgler for høj (G-nøgle), middel (C-nøgle) og bas (Fnøgle).
NODELINIER OG NØGLER
Basnøgle Diskantnøgle hjælpelinier
C2 C3 C4 C5 C6
Oktaver
Tonerne er opdelt i oktaver fra den dybeste basoktav til den højeste
diskantoktav. På tegningen ses fem af oktaverne (C2 til C6). Der er i alt 8
oktaver (se absolut tonehøjde på næste side). Systemet hedder
videnskabelig tonehøjde, og er en konkurrent til den klassiske musiks
Helmholtz tonehøjde. Der er pt. krig imellem mindst 3 forskellige
oktavsystemer. Vi har valgt det simpleste system, synes vi selv �.
Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 15