Nodelære, rytmelære, skalalære, harmonilære, stillære og A-Play

Kapitel 1, nodelære, Ordliste
74
Term Illustration Forklaring
Moderat Lidt langsommere end allegro (95 BMP)
(de traditionelle tempi er svære at fange og fastholde)
Modulation Et skift fra den oprindelige toneart til en ny. Meget almindelig
i moderne musik. Modulationer til skalaer 1/2 til 1/1 tone over
eller under er de mest brugte, mens store spring som fx C- til
F#-dur kun findes i avanceret musik.
Mol Vestlig skala: Den næstvigtigste skala i klassisk musik. Det
er igen en af de originale græske skalaer, æolisk:
A H C D E F G.
Molto “Meget”
Mordent
Musikalsk
kontur
N Neapolitansk
akkord
Hver molskala har en parallelskala i dur. I klassisk musik er
der følgende varianter af mol:
Naturlig A B C D E F G
harmonisk A B C D E F G#
Melodisk A B C D E F# G#
Rock og jazz bruger også harmonisk og melodisk mol, men
blander dem oftest med andre skalatyper.
En slags trille.
En grafisk kurve, der viser tonernes bevægelse i en given
melodi.
En subdominant (SD) i en dur-skala, der ændres til en mol
akkord (SDm). Denne akkord var meget almindelig i den
såkaldte Tin pan Alley periode i 1930-erne, men anvendtes
også af Beatles i deres tidlige sange.
Nodeskrivning I gamle dage før 1986 blev noder enten graveret i
kobberplader, hvilket var ekstremt langsomt og kostbart eller
lavet med noder i overføringsark, der var grimme og tit
forkerte. Efter opfindelse af MIDI i 1986 kunne man skrive
noderne på computer og nodeskrivning blev dermed ”gratis”
ligesom, bogsats blev det samme år.
Nøgle
1 2
3
non troppo “Ikke for meget” på italiensk.
Nøglerne er de gamle tegn for tonehøjden af nodesystemet.
Diskantnøglen (1) også kaldet G-nøglen er den ”normale”
nøgle. Basnøglen (2) også kaldet F-nøglen er – du har
sikkert gættet det – basnoderne på fx et klaver. Tenor- eller
altnøglen (3) bruges til korstemmer og bestemte instrumenter
som fx celloen. der hele tiden bevæger sig i et område
mellem bas- og diskantnøglerne.
Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori