Nodelære, rytmelære, skalalære, harmonilære, stillære og A-Play

More documents

Recommendations

Info

Kapitel 3, skalalære, Akkorder 212 Har du besluttet dig til at snyde ved ikke at læse resten af denne musikteoribog? Så nøjes med at lære de 7 regler på forrige side. DISSE REGLER ER DE VIGTIGSTE REGLER I HELE DENNE BOG Når du har lært principperne bag becifringssystemet, kan du i princippet konstruere enhver tænkelig eller utænkelig akkord. Dette er måden at gøre det på. Akkorder er sjove! OMVENDINGER OG ARPEGGIO Akkorder kan også spilles som arpeggio med eller uden omvendinger. De følgende akkorder har alle sammen det samme becifringstegn "C". Arpeggio figurerne kan selvfølgelig spilles på mange andre måder; dette er kun et eksempel. OMVENDING ARPEGGIO Omvendingerne bruges til at bevæge sig fra en akkord til den næste med så få bevægelser som muligt, ligesom du læste om ved harmonisering med 2 stemmer. Arpeggio bruges bl.a. til ballader eller langsomme numre, hvor akkorden skal være bred eller flydende/statisk.
Kapitel 4, harmonilære, Akkorder Identifikation af en akkord med mange toner Til akkorder er identiske, når den tætteste position af dens intervaller (basisposition) er ens og positionen indenfor oktaven er den samme. Identiske, stablede akkorder ændrer ikke ved becifringsnavnet. MODALE ASPEKTER De modale aspekter er tæt knyttet til funktionsharmonikken, da de modale aspekter og lydaspektet har det tilfælles, at de kan give karakter og farve til de individuelle akkorder (se Funktionsharmonik). Det modale aspekt er først og fremmest et spørgsmål om dur eller mol tertser i basistreklangen. Modale aspekter har også at gøre med skalaen og de harmoniske funktioner. Dette vil blive tydeligt senere i Harmonilæren. Man kan inddele de modale aspekter af de 6 basistreklange på følgende måde: Modale aspekter af de 6 basis treklange C og de alternerede (ændrede) varianter C(b5) og C+ er durakkorder pga. durtertsen. Cdim er hverken dur eller mol, da den nemt kan opløses i en dur eller moltreklang. Csus er også tvetydig, uden et synlig tonekøn. Dur Mol Tvetydig C C(b5) C+ Cm Cdim Csus Du må ikke forveksle modale aspekter med lydaspekter. Melodier med mange parallelle dur og mol akkorder har en tendens til at blive ”farvede”. Dur forveksles med en mol grundtone (sekst i C6) og dur med en stor septim (Cmaj7) forveksles med en Am9. Eller dur 6 og mol 7 (typisk jazz). Kun funktionelle akkorder har modale aspekter, da de ifølge deres natur, altid vil fungere på det valgte skalasystems præmisser (modal, dur eller mol). Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 213
Page 1 and 2:
3. Musikteori 1 af 5 Nodelære H. W
Page 3 and 4:
Kapitel 1, nodelære, Generel intro
Page 5 and 6:
Page 7 and 8:
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
Kapitel 1, nodelære, Nodetegnene N
Page 13 and 14:
Kapitel 1, nodelære, Nodetegnene V
Page 15 and 16:
Kapitel 1, nodelære, Tonehøjde To
Page 17 and 18:
Kapitel 1, nodelære, Tonehøjde N
Page 19 and 20:
Kapitel 1, nodelære, Tonehøjde DE
Page 21 and 22:
Kapitel 1, nodelære, Takter Takter
Page 23 and 24:
Kapitel 1, nodelære, Takter Altern
Page 25 and 26:
Kapitel 1, nodelære, Takter Standa
Page 27 and 28:
Kapitel 1, nodelære, Takter Husk:
Page 29 and 30:
Kapitel 1, nodelære, Systemer Syst
Page 31 and 32:
Kapitel 1, nodelære, Systemer TROM
Page 33 and 34:
Kapitel 1, nodelære, Systemer Node
Page 35 and 36:
Kapitel 1, nodelære, Systemer MIDD
Page 37 and 38:
Kapitel 1, nodelære, Angivelser It
Page 39 and 40:
Kapitel 1, nodelære, Angivelser DY
Page 41 and 42:
Kapitel 1, nodelære, Angivelser Ek
Page 43 and 44:
Kapitel 1, nodelære, Effekter ACCE
Page 45 and 46:
Kapitel 1, nodelære, Effekter STRY
Page 47 and 48:
Kapitel 1, nodelære, Effekter VOKA
Page 49 and 50:
Kapitel 1, nodelære, Effekter Blue
Page 51 and 52:
Kapitel 1, nodelære, Effekter Guit
Page 53 and 54:
Kapitel 1, nodelære, Partitur PART
Page 55 and 56:
Kapitel 1, nodelære, Partitur Alle
Page 57 and 58:
Kapitel 1, nodelære, Musiksoftware
Page 59 and 60:
Kapitel 1, nodelære, Musiksoftware
Page 61 and 62:
Kapitel 1, nodelære, MIDI Vores mu
Page 63 and 64:
Kapitel 1, nodelære, MIDI Lyd MIDI
Page 65 and 66:
Kapitel 1, nodelære, Håndskrevne
Page 67 and 68:
Kapitel 1, nodelære, Ordliste Term
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Kapitel 1, nodelære, Om forfattere
Page 83 and 84:
Kapitel 1, nodelære, Stikordsregis
Page 85 and 86:
Kapitel 3, skalalære, Stikordsregi
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Kapitel 3, skalalære, Tonale skala
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Kapitel 3, skalalære, Modale skala
Page 99 and 100:
Kapitel 3, skalalære, Blues skalae
Page 101 and 102:
Kapitel 3, skalalære, Blues skalae
Page 103 and 104:
Kapitel 3, skalalære, Neutrale ska
Page 105 and 106:
Kapitel 3, skalalære, Andre skalae
Page 107 and 108:
Kapitel 3, skalalære, Kunstige ska
Page 109 and 110:
Kapitel 3, skalalære, Kunstige ska
Page 111 and 112:
Kapitel 3, skalalære, Melodisk bev
Page 113 and 114:
Kapitel 3, skalalære, Melodisk bev
Page 115 and 116:
Kapitel 3, skalalære, Periodeindde
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
Kapitel 3, skalalære, Brug af skal
Page 123 and 124:
Kapitel 3, skalalære, Skalaer og a
Page 125 and 126:
C Cm7 C9 C+ Cdim Kapitel 3, skalal
Page 127 and 128:
Page 129 and 130:
Page 131 and 132:
C# C#m7 C#9 C#+ C#dim Kapitel 3, sk
Page 133 and 134:
Page 135 and 136:
Page 137 and 138:
Page 139 and 140:
Page 141 and 142:
Page 143 and 144:
Page 145 and 146:
Page 147 and 148:
E Em7 E9 E+ Edim Kapitel 3, skalal
Page 149 and 150:
Page 151 and 152:
Page 153 and 154:
Page 155 and 156:
Page 157 and 158:
Page 159 and 160:
Page 161 and 162: Kapitel 3, skalalære, Skalaer og a
Page 163 and 164: G Gm7 G9 G+ Gdim Kapitel 3, skalal
Page 169 and 170: Ab Abm7 Ab9 Ab+ Abdim Kapitel 3, sk
Page 185 and 186: H Hm7 H9 H+ Hdim Kapitel 3, skalal
Page 189 and 190: Kapitel 3, skalalære, Avancerede j
Page 191 and 192: Kapitel 3, skalalære, Avancerede j
Page 193 and 194: Kapitel 3, skalalære, Stikordsregi
Page 204 and 205: Kapitel 3, skalalære, Intervaller
Page 206 and 207: Kapitel 3, skalalære, Simpel harmo
Page 208 and 209: Kapitel 3, skalalære, Simpel harmo
Page 210 and 211: Kapitel 3, skalalære, Akkorder har
Page 214 and 215: Kapitel 3, skalalære, Akkorder 214
Page 218 and 219: Kapitel 3, skalalære, Akkorder AKK
Page 220 and 221: Kapitel 3, skalalære, Akkorder And
Page 222 and 223: Kapitel 3, skalalære, Akkorder Sæ
Page 226 and 227: Kapitel 3, skalalære, Akkordbokse
Page 236 and 237: Kapitel 3, skalalære, Andre akkord
Page 238 and 239: Kapitel 3, skalalære, Funktionshar
Page 250 and 251: Kapitel 3, skalalære, Harmoniske k
Page 256 and 257: Kapitel 3, skalalære, Avancerede a
Page 262 and 263:
Kapitel 3, skalalære, Avancerede a
Page 264 and 265:
Kapitel 3, skalalære, En overgang
Page 266 and 267:
Kapitel 3, skalalære, Transitiv ha
Page 268 and 269:
Page 270 and 271:
Page 272 and 273:
Page 274 and 275:
Kapitel 3, skalalære, Orkesterarra
Page 276 and 277:
Page 278 and 279:
Page 280 and 281:
Page 282 and 283:
Page 284 and 285:
Page 286 and 287:
Page 288 and 289:
Page 290 and 291:
Page 292 and 293:
Page 294 and 295:
Page 296 and 297:
Page 298 and 299:
Page 300 and 301:
Page 302 and 303:
Page 304 and 305:
Page 306 and 307:
Page 308 and 309:
Page 310 and 311:
Page 312 and 313:
Page 314 and 315:
Page 316 and 317:
Page 318 and 319:
Page 320 and 321:
Page 322 and 323:
Page 324 and 325:
Page 326 and 327:
Page 328 and 329:
Kapitel 3, skalalære, Andre harmon
Page 330 and 331:
Kapitel 3, skalalære, Andre harmon
Page 332 and 333:
Page 334 and 335:
Kapitel 5, stillære, Stikordsregis
Page 336 and 337:
Page 338 and 339:
Kapitel 5, stillære, Generel intro
Page 340 and 341:
Kapitel 5, stillære, En kort intro
Page 342 and 343:
Page 344 and 345:
Page 346 and 347:
Page 348 and 349:
Page 350 and 351:
Page 352 and 353:
Page 354 and 355:
Kapitel 5, stillære, Formelementer
Page 356 and 357:
Kapitel 5, stillære, Formelementer
Page 358 and 359:
Kapitel 5, stillære, Formenheder 3
Page 360 and 361:
Kapitel 5, stillære, Formenheder F
Page 362 and 363:
Kapitel 5, stillære, Formenheder A
Page 364 and 365:
Kapitel 5, stillære, Formenheder 3
Page 366 and 367:
Kapitel 5, stillære, Analysemetode
Page 368 and 369:
Kapitel 5, stillære, Stilarterne S
Page 370 and 371:
Kapitel 5, stillære, Stilarterne R
Page 372 and 373:
Kapitel 5, stillære, Stilarterne B
Page 374 and 375:
Kapitel 5, stillære, Stilarterne B
Page 376 and 377:
Kapitel 5, stillære, Stilarterne S
Page 378 and 379:
Kapitel 5, stillære, Stilarterne F
Page 380 and 381:
Kapitel 5, stillære, Stilarterne (
Page 382 and 383:
Kapitel 5, stillære, Stilarterne R
Page 384 and 385:
Kapitel 5, stillære, Stilostinater
Page 386 and 387:
Kapitel 5, stillære, Stilostinater
Page 388 and 389:
Kapitel 5, stillære, Afsluttende o
Page 390 and 391:
Kapitel 5, stillære, Afsluttende o
Page 392 and 393:
Kapitel 5, stillære, Bibliografi o
Page 394 and 395:
Kapitel 5, stillære, Epilog Epilog
Page 396 and 397:
show all

Nodelære, rytmelære, skalalære, harmonilære, stillære og A-Play

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?