Bankfolk bærer ansvaret

More documents

Recommendations

Info

TEMA: Social kapitalisme på fremmarch Nu handler det ikke kun om at tjene penge Social ansvarlighed er et stadig større tema i moderne virksomheder. CSR, som begrebet forkortes til, handler om at engagere sig socialt og miljømæssigt både lokalt og globalt, men bruges også til at styrke imaget over for kunder og medarbejdere Af Øiivind Holtermann Foto: Stig Stasig At beskrive facetterne bag fænomenet CSR (Corporate Social Responsibility) ligner til forveksling dét problem en amerikansk dommer engang stod over for, da han skulle definere begrebet pornografi: It is hard to define, but you know it when you see it!". Corporate Social Responsibility som kan oversættes til ’virksomheders sociale ansvar’, griber om sig i stigende omfang. EU, FN og OECD arbejder i dag meget fokuseret med emnet, ligesom emnet er sat højt på dagsordenen i såvel finanssektoren som i resten af erhvervslivet. Virksomheder, der fuldt ud helliger sig en CSR-politik, engagerer sig lokalt såvel som globalt i sociale og miljømæssige forhold uden for virksomhedens matrikel. CSR-politik i en virksomhed kan for eksempel handle om at støtte samfundet: • ved at ansætte mennesker, der af forskellige grunde har svært at finde fodfæste på det private arbejdsmarked • ved at reducere virksomhedens negative miljøpåvirkning – i den lokale å såvel som hele koncernens CO ² -udslip. “I modsætning til for fem-ti år siden er det i dag ikke kun de store internationale virksomheder, som tager teten på CSRområdet. Nu kaster også små og mellemstore virksomheder sig systematisk over området", siger Mette Morsing, leder af Center for Corporate Values and Responsibility på Copenhagen Business School, og nævner en Gallup-undersøgelse, hvor 80 procent af de adspurgte danske virksomheder svarer, at de har en eller anden form for CSR-aktivitet. Ifølge en nylig undersøgelse udført af Rambøll og Jyllands-Posten har en fjerdedel af danske virksomheder i dag en etisk politik – en fordobling på fire år. Flere og flere virksomheder vælger også at lave særlige årlige regnskaber, som akkompagnement til de traditionelle økonomiske, over den pågældende virksomheds sociale aktiviteter og fx miljømæssige påvirkning udadtil i samfundet. Denne udvikling, at supplere finansiel information med virksomhedens CSR-initiativer, kaldes den tredobbelte bundlinje, hvor man ud over at fokusere på økonomien også måler de sociale og miljømæssige resultater. På globalt plan er der en øget tendens til, at både erhvervslivet indbyrdes og interesserede investorer forventer, at potentielle samarbejdspartnere fx kan dokumentere, at de har en integreret politik på områder som etiske værdier og en forsvarlig bæredygtig drift. Danske Bank stiller miljøkrav Danske Bank bruger omkring 80 millioner kroner om året på CSR, og det beløb vil man øge i de kommende år, oplyste ordførende direktør Peter Straarup i februar 006. Millionerne er primært øremærket til projekter inden for kultur, idræt eller viden. Men også miljø har fået en fremtrædende plads. Danske Banks nye miljøpolitik inde<strong>bærer</strong> for eksempel nu, at alle leverandører på bankens markeder bliver afkrævet dokumentation for, at også de tænker på miljøet – og gør noget ved det. Leverandører, der klarer sig godt i en screening af deres Finans marts 007
miljøpolitik, skal ifølge Danske Bank "tillægges positiv betydning, hvis de er i stand til at opfylde kravene", og hvis en filialchef kommer i ’miljøtvivl’, kan vedkommende få hjælp hos en udpeget miljøansvarlig inde fra domicilet. Det er dele af bankens offentlige CSR-tiltag. "Som en af Danmarks og Nordens største virksomheder med ambitioner om fortsat ekspansion internationalt fandt vi det såvel naturligt som nødvendigt at systematisere vores samfundsansvar", forklarer Morten Albæk, Danske Bank-koncernens ansvarlige for relationer til kunder og samfund. Finansforbundets næstformand Kent Petersen finder det helt naturligt, at finanssektoren ’brander’ sig på CSR-politik. "Med den platform finanssektoren har i samfundet, er det nødvendigt at tage et socialt ansvar. Og det er der heldigvis også gode eksempler på, at man gør i forhold til at ansætte psykisk og fysisk handicappede og i forhold til at tage nydanskere ind", mener han. Medarbejderne i fokus Når virksomheder vælger at etablere en CSR-politik, som det begyndte at ske i 1990'erne, er ’branding’ af produkter og virksomheden en af begrundelserne. "Det handler i høj grad om rekruttering, identifikation og motivation. Måske er en af de allervigtigste modtagere af CSR-dagsordenen nemlig virksomheders medarbejdere", vurderer Mette Morsing. Hun forklarer, at "i de her tider, hvor der er knaphed på arbejdskraft, kan en CSR-politik være nødvendig for en virksomhed for at kunne tiltrække de bedste hoveder". Specielt de yngre generationer lægger mindre vægt på løn og status end generationerne førhen. I dag er værdierne anderledes, og medarbejdere ønsker at kunne identificere sig personligt med deres arbejdsplads og forventer, at den er velanset i samfundet – et omdømme, som potentielt skabes af en aktiv CSR-politik. Det kan Kent Petersen, nikke genkendende til. "Jo mere positivt et omdømme virksomheden har, des mere loyal og stolt bliver du af din arbejdsplads", siger han. Generelt synes han, at finanssektoren gør det godt, når det gælder CSR-politik over for medarbejderne. "I overenskomsten har vi delvist arbejdsgiverbetalte pensionsordninger, vi har fuld løn under barsel, og vi har ret til fem omsorgsdage. Det er alt sammen eksempler på god CSR, ligesom det er værd at notere sig, at sektoren har været tidligt ude med disse ordninger sammenlignet med andre brancher", siger Kent Petersen. n Andelskassen Merkur er etisk pioner Andelskassen Merkur gik den grønne vej før noget andet pengeinstitut herhjemme. Starten gik i 1982, hvor man især fik kunder blandt en stribe økologiske landbrug, som var blevet smidt ud af deres bank, fordi de var gået over til økologisk dyrkning. Sådan er det ikke længere. Den etisk-sociale profil er den samme i dag, men forretningsområdet langt bredere. Ifølge Merkur går over 75 procent af andelskassens udlån til eksempelvis bæredygtigt landbrug, byggeri samt produktion, og til boliger og opholdssteder for udviklingshæmmede og socialt udsatte unge. Aktuelt arbejder den andelsbaserede bank på at udvide andelskapitalen med 15 millioner kroner for at være parat til den vækst, de forventer i de kommende år på baggrund af en øget bevidsthed om miljøet og fokus på reduktion af CO ² -udslip. Andelskassen har i dag over 10.000 kunder. Finans marts 007
Page 1 and 2: Finansforbundets magasin nr. 3, 200
Page 3: Månedens resultater Storbank vil k
Page 6 and 7: Nyheder Jobportal boomer Antallet a
Page 8 and 9: Nedtur Glemte at tilmelde sig a-kas
Page 10 and 11: Kapitalfonde Opkøb lurer i finanss
Page 12 and 13: Kapitalfonde "Kapitalfondene operer
Page 14 and 15: Kapitalfonde "Man kan sagtens fores
Page 16 and 17: Kapitalfonde ggg næsten 0 år (197
Page 18 and 19: Banker behersker medierne Små bank
Page 20 and 21: TEMA: Social kapitalisme på fremma
Page 30 and 31: Internationalt Nedtur for New York
Page 32 and 33: Ligestilling Mandlige chefer er en
Page 34 and 35: Uddannelse "Foruden at skabe en try
Page 36 and 37: Speaker's corner Vanebryder Af Cami
Page 38 and 39: Seniorpolitik Ny karriere begynder
Page 40 and 41: Frikvarter Ude med riven Joachim Sp
Page 42 and 43: Spørgehjørnet Finansforbundets ek
Page 44 and 45: Ajour MEDDELELSER Sag om intern vid
Page 46: Finansforbundet Appleby Plads 5 Pos

Bankfolk bærer ansvaret

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?