Bankfolk bærer ansvaret

Seniorpolitik
Ny karriere begynder
i 48-årsalderen
Hvis virksomhederne vil have en chance for at påvirke beslutningen
om, hvornår deres medarbejdere trækker sig tilbage, skal man begynde,
før de fylder 50 år, lyder rådet fra projekt om seniorpolitik, som
Finansforbundet, Nykredit og Lokalbanken i Nordsjælland har deltaget i
Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk
Foto: Ulrik Jantzen
Arbejdsgiverne skal stramme sig an, hvis de vil holde seniorerne
på arbejdsmarkedet i de kommende år, og virksomhederne
skal sætte tidligt ind, hvis de vil gøre sig håb om at
kunne appellere til de ældre.
For der er mange elementer at konkurrere imod hos en
medarbejder, som har rundet de 50: Børnebørnene, gamle omsorgskrævende
forældre, drømmene om selv at kunne bestemme
over sin tid og realisere alle de projekter, der blev prioriteret
ned i årene med småbørn og job – og endelig fundamentet under
det hele: Gode pensionsordninger, der sikrer, at der er penge
nok til, at de ældre selv kan bestemme.
Derfor bør planlægningen af senkarrieren sætte ind ved
48+, skal man tro projektleder Anne Sofie Krarup fra Rambøll
Management.
"Det handler om attraktive seniorer til attraktive arbejdspladser,
og derfor kan det ikke nytte, at arbejdspladsen venter.
Er medarbejderen først et stykke på den anden side af 50 år, så
er beslutningen taget om, hvornår man vil gå på pension, og
den "seniorsamtale", som mange virksomheder har indført,
kommer højst til at indeholde en information om, hvad medarbejderen
har besluttet. Hvis virksomheden vil have en chance
for at påvirke beslutningen, skal man sætte ind meget tidligere",
siger Anne Sofie Krarup.
Hun har netop afsluttet et stort seniorprojekt i samarbejde
med Finansforbundet og Dansk Sygeplejeråd – et projekt, der i
2005 startede med en kortlægning af, hvad medarbejderne
selv mente, der ville kunne få dem til at blive på arbejdspladsen
ud over til de 60 år.
Da spørgsmålet har stor samfundsmæssig betydning, bevilgede
Arbejdsmarkedsstyrelsen penge til at fortsætte projektet.
2. del har haft et mere organisatorisk sigte og er gået i dybden
med, hvad den enkelte arbejdsplads kan gøre, så seniorerne får
lyst til at blive længere på arbejdsmarkedet. Det er projektgrupper
fra fire arbejdspladser – Nykredit, Lokalbanken i Nordsjælland,
Juliane Marie Centret ved Rigshospitalet og Hørsholm
Sygehus – kommet med konkrete, anvendelige bud på.
Ikke mindst den finansielle sektor får problemet ind på livet i
de kommende år, idet godt en tredjedel – næsten 17.000 – af
Finansforbundets medlemmer er over 50 år og derfor kan forventes
at gå på pension inden for de næste 5-10 år. En undersøgelse
viser, at det er de færreste finansansatte, der regner
med at blive på arbejdsmarkedet, efter de er fyldt 63 år.
Seniorpolitik skal fokusere på motivation
At være attraktiv kræver på dagens arbejdsmarked, at man
efteruddanner sig, og her har det skortet noget på virksomhedernes
opmærksomhed på medarbejdere, der havde rundet
de 50. Alt for ofte er de blevet overset og glemt.
"De havde jo erfaringen og rutinen og løste deres opgaver så
udmærket, så dem var der ingen grund til at spilde dyre efteruddannelseskroner
på, synes en del mellemledere at have
tænkt. Men den går ikke", siger Anne Sofie Krarup.
De ældre vil indgå på arbejdspladsen på lige fod med deres
kolleger. De vil have varierede opgaver, og de vil have nye opgaver.
De vil ikke sættes hen i en krog. Med nye opgaver skal
seniorerne selvfølgelig have hjælp og instruktion på lige fod
med alle de yngre. Selvom det er ressourcepersoner, der har
haft styr på det hele, er nyt også nyt for dem.
"Der skal en holdningsændring til. De ældre vil ikke tages
som en selvfølge. De har behov for at være synlige og få aner-
38 Finans marts 2007