Bankfolk bærer ansvaret

Speaker's corner
Vanebryder
Af Camilla Kring, ph.d., forfatter og stifter af B-samfundet
Gør plads til B-mennesker
Muhhh. Landbrugssamfundet var for A-mennesker. Industrisamfundet
fordrede, at menneskene arbejdede i samme rytme
og tempo i takt med maskinernes ensartede tempo og rytme.
Befolkningen skulle disciplineres med industrielle effektiviseringsviser
såsom Mester Jakob: "Hører du ej klokken?" Mød på
bestemte tidspunkter. Gå hjem på bestemte tidspunkter. Sælg
dine timer, og pas din arbejdstid, familietid, fritid og ferietid.
Desværre sælger alt for mange mennesker fortsat deres
timer til virksomhederne, som fortsat belønner medarbejdere,
der viser synligt engagement i de rigtige tidsintervaller. Således
holder mange virksomheder DM i pælesidning med mantraet:
"Jeg ser dig, ergo arbejder du".
Men hvad er det i grunden for en aktivitet, der måles på?
Og bliver vi mere effektive af at fastholde tidstyranniet og
kontrollere hinandens kropsbevægelser?
Vi befinder os midt i en brydningstid mellem industrisamfund
og innovationssamfund, mellem samlebånd og hjerneaktivitet.
Tendensen er tydelig. Danmark skal ikke producere,
men innovere. Den gode idé får større værdi end fysiske produkter.
Den gennemsnitlige vækstrate i dansk økonomi var på
3,5 procent, mens de videnbaserede virksomheder havde
vækstrater helt op til syv procent i 2006. Viden, ideer og kreativitet
har derfor afgørende betydning for Danmarks konkurrencesituation.
Produktivitet styres ikke af arbejdstidspunkt
B-samfundet mener, at det er nødvendigt at tage et opgør
med industrisamfundets centrale tidsdisciplin. Der er et
enormt ressourcespild i det A-dominerede samfund med rigide
mødetider og misforståede forestillinger om effektive arbejdstider.
For i dag foregår meget arbejde uafhængigt af tid
og sted. Flere og flere mennesker kan arbejde hvor som helst
og når som helst, og mere og mere arbejde er usynligt i produktionsprocessen.
Vi skal derfor gå fra Kronos, der er en betegnelse for mekanisk,
afmålt klokketid, til Kairos, der er en betegnelse for det
helt rigtige tidspunkt for arbejdet. Det handler altså om at arbejde
på de tidspunkter, hvor man er mest produktiv frem for
at blive opbevaret på en arbejdsplads i A-arbejdstider for at
vise sit engagement.
Faktum er, at det er uproduktivt, hvis B-mennesker, der
arbejder med viden, kreativitet og innovation, sidder på arbejdspladsen
klokken otte om morgenen uden at være mentalt
til stede, når de er mere produktive om eftermiddagen og
aftenen.
Fleksibelt arbejdsmarked
B-samfundet vil skabe et mere fleksibelt arbejdsmarked, der
også understøtter B-menneskers livsform. Et samfund, hvor
det er accepteret og respekteret at møde i et senere tidsinterval,
fordi det passer til ens personlige rytme og livsstil.
For det er menneskers forskellige rytmer, der understøtter
den samfundsmæssige værditilvækst. Når mennesket arbejder
i dets egen rytme, vil det endvidere resultere i en større
livskvalitet og dermed mindre stress.
Samfundets A-tidsstrukturer er ikke en urørlig naturlov.
Det er vores industrielle forfædre, der har skabt de nuværende
samfundsmæssige rammer. B-samfundet vil skabe en ny
døgnrytme i skoler og institutioner, som alternativ til den nuværende
rytme: tidligt op og tidligt hjem. B-samfundet arbejder
for at skabe B-vuggestuer, B-børnehaver, B-skoler, B-
universiteter og B-plejehjem, som har åbent i et B-interval fra
kl. 10 eller 11 om formiddagen til 19 eller 20 om aftenen.
Ydermere arbejder B-samfundet for en B-certificering af
virksomheder, således at B-mennesker kan navigere i jobmarkedet
og finde frem til de arbejdspladser, hvor der er fleksibel
arbejdstid i praksis, og hvor der er en accept og respekt af B-
menneskers livsform.
Der er god samfundsøkonomi i B-tidsstrukturen, fordi det
både skaber livskvalitet og produktivitet, at B-mennesker arbejder,
når de topper mentalt. Derudover vil B-tidsstrukturen
løse det velkendte og stærkt frustrerende trafikale infrastrukturproblem.
Læs mere her: www.b-samfund.dk. n
36 Finans marts 2007