Lindhardt og Ringhof. Et forlagseventyr

More documents

Recommendations

Info

stjerner – og hvem der var ved at være yesterday’s news. Jette Juliusson, der var Gerts assistent i Gyldendals bogklubber, og som overtog jobbet som bog klubchef, efter at “udbryderne” havde forladt forlaget i Kla re boderne, husker ganske tydeligt Ottos evner fra sine besøg i lokalerne i Studiestræde. Her sad Gert og Jette en dag i begyndelsen af 1970’erne og diskuterede en ukendt digter og sanger, der hed Leonard Cohen. “Pludselig passerede Otto gennem lokalet,” fortæller Jette Juliusson, “og Otto var altså de her 20 år ældre end os andre, men så snart han hører navnet ‘Leonard Cohen’, siger han: ‘Ham kan i roligt tage. Han bliver et stort navn’.” Leonard Cohens Yndlingslegen udkom på forlaget i 1971, sam me år som det blev stiftet, og i 1972 fulgte Gert og Otto op med Bob Dylans Tarantula og John Lennon fortæller. “Otto var også rigtig god til det internationale forlagsarbejde,” fortæller Hanne Ringhof, “han var god i Frankfurt, og han kendte mange udenlandske forlæggere. Og mange kvindelige agenter.” En af disse kvindelige agenter henvendte sig til trekløveret på den sidste dag af Frankfurt-messen i 1972. Gert og Otto havde tømmermænd og var lidt grå i hovederne, men agenten sagde “Det er lige jer, jeg har ledt efter, for jeg har en bog, som jeg har solgt til samtlige europæiske lande, undtagen Danmark.” “Den køber vi!” sagde Otto, og så rodede forlæggerne i lommerne for at se, hvor mange mønter, de havde tilbage. Det var nøjagtig 48 D-mark, og agenten skrev en kvittering på en serviet. Bogen, de havde købt rettighederne til, var Richard Bachs Jonathan 20 bog2517-Lindhardt-og-Ringhof.indd 20 17-08-2011 15:22:43
Livingstone Havmåge. Det blev deres første rigtige bestseller, der stadig basker rundt i forlagets salgskataloger. Parabolantennen og nærlæseren Gert Ringhofs søn, Lars Ringhof, mener, at Otto var “parabolantennen” i forholdet Lindhardt og Ringhof. Han tog alle signaler ind. “Han havde det, han selv kaldte ‘overfladisk kompetence’. Ét blik på en side, et omslag, et billede, det var nok. Gert var Ottos modsætning: Han gravede i dybden, ned i kommaerne og det grafiske arbejde. Hvis Otto var forlagets parabolantenne, så var Gert dets ‘kvalitetskontrol’,” siger Lars Ringhof. “Gert havde en klart defineret smag. Han vidste, hvad han kunne lide – og hvad han ikke kunne lide. Otto, derimod, havde ingen ‘yndlingsforfattere’ Han ‘triangulerede’, som han sagde til mig: ‘når du hører om en bog første gang, så er det ligegyldigt, men når du begynder at høre om den anden eller tredje gang fra andre kilder, så stiger den på din indre hitliste.’ Gerts interesse startede i højere grad med, at han f.eks. læste noget i avisen, som han blev fanget af og så sagde: ‘Det er godt, det må vi have!’” Et sådant tilfælde opstod i 1974, hvor Gert havde læst nogle kronikker i Politiken af den unge teolog Johannes Møllehave. Gert skrev et brev til ham, hvor der stod: “Vi har bemærket, at De bliver betegnet som forfatter, men så vidt vi kan se, har De aldrig udgivet en bog. Var det ikke på tide?” Johannes’ svar var – efter en del overtalel- bog2517-Lindhardt-og-Ringhof.indd 21 17-08-2011 15:22:43 21
Page 1 and 2: og2517-Lindhardt-og-Ringhof.indd 1
Page 3 and 4: Sune de Souza Schmidt-Madsen Lindha
Page 5 and 6: “Vi er der for forfatternes skyld
Page 7 and 8: Ved en genfødsel Det er nu femten
Page 9 and 10: og2517-Lindhardt-og-Ringhof.indd 9
Page 11 and 12: Lindhardt og Ringhof Der var engang
Page 13 and 14: Gert Ringhof på sit Gyldendal-kont
Page 15 and 16: den ind i en 1½-værelses lejlighe
Page 17 and 18: Otto Lindhardt, Hanne Ringhof, Gert
Page 19: Ottos næse for bøger ikke havde s
Page 23 and 24: Forandringen. Også denne gang kom
Page 25 and 26: og Otto måtte slæbe bogstakke hen
Page 27 and 28: klubben kom på skinner, og den fø
Page 29 and 30: aseret på den enkle tanke, at “d
Page 31 and 32: Otto Lindhardt og Fay Weldon foran
Page 33 and 34: French på et tidspunkt var i norge
Page 35 and 36: vi går altså ikke på hugst hos a
Page 37 and 38: kunne få Jespersen og Pios backlis
Page 39 and 40: forlængelser af hinanden, var de o
Page 41 and 42: ogklubben, skulle være creme de la
Page 43 and 44: godt forhold til Bonnier-koncernen
Page 45 and 46: og ‘The Poster’. Der begyndte a
Page 47 and 48: og senere nobelpristager Orhan Pamu
Page 49 and 50: Gert, Otto og Hanne, 1981. Foto: La
Page 51 and 52: et på Bonnier Pub li ca tions. Tem
Page 53 and 54: Lindhardt har ikke brug for passiv
Page 55 and 56: Børsen: “Lind hardt og Ringhof v
Page 57 and 58: tuation for Mi chael Cordsen, der e
Page 59 and 60: Marklund, der på daværende tidspu
Page 61 and 62: Den 13. Samtidig kommer Jan Stage t
Page 63 and 64: lere, som var meget vrede, og som m
Page 65 and 66: lagsfusion faldt tidsmæssigt samme
Page 67 and 68: øger, udenlandsk skønlitteratur o
Page 69 and 70: store planer kan vælte som et kort
Page 71 and 72:
Frihed, nærhed og Søstersolidarit
Page 73 and 74:
Gert fra start til slut Fra Johanne
Page 75 and 76:
Jeg var slet ikke optaget af den sl
Page 77 and 78:
gende. “Hvad med denne her,” sa
Page 79 and 80:
When men had art and women had babi
Page 81 and 82:
I gave them proved so popular. They
Page 83 and 84:
Ottos tilbud Fra Leif Davidsen til
Page 85 and 86:
andre forfattere eller forlæggere,
Page 87 and 88:
Romanen udkom i september 1988. Den
show all

Lindhardt og Ringhof. Et forlagseventyr

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?