Lindhardt og Ringhof. Et forlagseventyr

Derfor begynd te jeg at spekulere på, om der var nogle epi-
soder i min barn dom, men umiddelbart kunne jeg ikke
kom me på noget: Jeg var vokset op i fine omgivelser, me-
get trygge rammer, jeg havde en vidunderlig barndom. Men
det viste sig alligevel, at der var noget i det, han spurgte om.
En dag kom det. Jeg startede i skole, da jeg var 7 år.
Jeg er født i 1937, så kort efter kom 1945, og det har måske
lukket for en hel masse inden i mig. Over for min skole
lå bryggeriet “Stjernen”, der fungerede som våbendepot
for modstandsbevægelsen. På befrielsesdagen i 1945 var
der et skyderi mellem “Stjernen” og nogen, der lå oppe taget
overfor. Det gjorde, at man satte en frihedskæmper til
at holde vagt. Så står vi dér, en fem-seks dren ge, og er optaget
af hans maskinpistol. Vi vil se, hvordan man bruger
sådan én. Og han afsikrer. Han var 17-18 år, meget ung.
Pludselig går et skud af, og min ven Jørgen bliver skudt i
maven. Egentlig troede vi, at han overspillede, vi var jo vant
til at lege “røvere og soldater”, men det så alligevel meget
voldsomt ud. Og det ender med, at han bliver kørt på hospitalet
og dør. Jeg havde stået lige ved siden af ham. Var
maskinpistolen blevet udløst på en anden måde, så var den
gået af med alle 36 skud. Det kunne være den episode, der
blokerede min erindring.
Det førte i hvert fald til, at jeg begyndte at skrive mine
drøm me ned – hver nat har man jo drømme, som kan føres
tilbage til barndommen. Og det blev til 3-4 kronikker
om min tidlige barn dom. En dag ringer Gert Ringhof så til
mig og siger: “Jeg har læst dine kronikker – kan du lave en
bog?” Men jeg skulle ikke skrive nogen bøger, ikke tale om.
74
bog2517-Lindhardt-og-Ringhof.indd 74 17-08-2011 15:22:52