Lindhardt og Ringhof. Et forlagseventyr

Romanen udkom i september 1988. Den er siden ud-
kommet i tusindvis af eksemplarer i mange udgaver og på
flere sprog. Den blev filmatiseret. Det er selvfølgelig noget,
som jeg er taknemmelig og glad over, men det bedste er
måske, at den førte mig sammen med Otto, der lige siden
har læst alle mine manuskripter, inden de er udkommet, og
kommet med sine uvurderlige råd – eller tilbud, som Otto
kalder det. Tilbud, der er som en gave for en forfatter.
Første gang, jeg så ham og Gert, var i de små forlagslokaler
i Studiestræde i sommeren 1988. De kom ud fra hver
deres dør til et slags midterkontor for at hilse på deres nye
forfatter. I mid terkontoret sad Lis Marr og klarede det meste.
Her kunne de mødes midt på gulvet til deres samtaler om
bøger, forfattere og forlagsforretninger. Jeg følte mig hjemme
med det samme, og er udkommet på forlaget lige siden,
trods Lindhardt og Ringhofs noget tumultariske liv, efter at
de afhændede det.
Jeg kan stadig huske den skuffelse og forvirring, jeg følte,
da romanen blev refuseret, og det er ikke en følelse,
jeg ønsker at opleve igen, men det viste sig at være held
i uheld, fordi det sendte mig over til Otto Lindhardt. Erik
Vagn Jensen tog romanens succes med ophøjet ro. Jeg holdt
meget af Erik, der var et generøst og vidende menneske, og
der var aldrig bad feelings mellem os. Jeg mødte ham nogen
tid efter, at romanen var udkommet og røget ind på
bestsellerlisten. Han forsvarede sig med, at han godt ville
have udgivet romanen, hvis den var blevet skrevet igennem
og om, men jeg måtte svare, at en forfatter alt for godt
kan huske, hvad en forlægger siger, når han får et afslag.
bog2517-Lindhardt-og-Ringhof.indd 87 17-08-2011 15:22:52
87